Restaurant Neni inviterer i år på mellemøstlig nytårsmenu
Inspiration til nytårsfesten!
Nytårsaften er en spændende aften for mange mennesker, hvor man siger farvel til det gamle år og halløjsa til det nye i et virvar af lækker mad, champagne og godt humør.
Det er dog ikke alle, der elsker at stå i køkkenet hele dagen eller flere dage op til for at strikke en nytårsmenu sammen - men så er der heldigvis hjælp at hente.
Eksempelvis hvis man har lyst til at komme ud af huset og bare læne sig tilbage og nyde en særdeles interessant nytårsmenu - det finder man i år hos Restaurant Neni, som huser det skønne hotel 25 Hours.
Her er vores anmeldelse af Restaurant Neni.
NENI åbner dørene for gæster til en aften i det mellemøstlige køkken med deres skønne Balagan-menu, som dykker ned i de skønneste, smagfuld og autentiske retter. Foruden Neni-klassikere, vil man også kunne få en række nytårsklassikere såsom oksemørbrad og jomfruhummer.
Og så kan man afslutte aftenen i Neni bar til lækre drinks - og ellers bevæge sig videre i det københavnske natteliv i jagt efter fyrværkeri, cocktails og god stemning.
Lyder det som noget for dig?
Pris per person: 875,- DKK
Vinmenu: 675,- DKK