Rytterkage
Svensk chokoladekage med karamelliseret kokos!
Rytterkage er navnet på en lækker version af drømmekage, hvor man har skiftet sandkage-bunden ud med chokoladekage og lige givet en ekstra hak på karamellseringen på toppen.
Den skulle efter sigende være af svensk oprindelse, men er svær at finde et ophav på - så lad os bare være glade for, at den eksisterer!
En skøn, nem og lækker skærekage med snasket mørk chokoladekage og en lækker top med kokos, smør, sirup og sukker.
Det er en skøn variation på drømmekage, som lige kombinerer det bedste fra to verdener.
Fang opskriften herunder:
Rytterkage
chokoladekage med kokos-snask!
10 portioner
55 minutter
Forberedelse: 20 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 35 minutter
Ca. 750 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 35 minutter
Ingredienser
- 200 gram sukker
- 200 gram smør
- 4 stk æg
- 150 gram hvedemel
- 50 gram kakaopulver
- 50 gram mørk chokolade, 70 %
- 2 tsk vaniljesukker
- ½ tsk fint salt
Topping
- 200 gram sukker
- 200 gram lys sirup
- 50 gram smør
- 200 gram kokosmel
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader almindelig ovn. Pisk smør og sukker til en cremet masse. Pisk et æg i ét af gangen. Smelt chokoladen over et vandbad eller i mikroovn og hæld det i blandingen.
- Si hvedemel og kakao ned i massen sammen med fint salt og vaniljesukker og pisk det grundigt sammen. Hæld det i en kageform på ca. 20x25 cm beklædt med bagepapir. Bag den i ovnen i ca. 20 minutter. Den vil stadig være let ubagt.
- Mens den bager, koger du alle ingredienserne til topping op i en gryde - lad det smelte og boble op i 5-6 minutter. Når kagen kommer ud, hælder du et jævnt lag af kokos-cremen på. Stil den i ovnen igen i 12-14 minutter, indtil toppen karamelliserer. Lad den køle af og sætte sig inden udskæring.