Sådan laver du tempura-dej - dybstegte tempura-rejer
Grund-opskrift til tempura-madlavning med fokus på dybstegte rejer i tempura.
Rejer i Tempura eller tempura-rejer er en velkendt klassiker fra det japanske køkken - dybstegte rejer i tempura-dej med sursød-sovs!
Tempura generelt er en klassisk japansk teknik, hvor man enten dypper skaldyr, fisk, kød, grøntsager eller tofu i en tempura-dej og frituresteger dem.
Selve teknikken blev introduceret af portugiserne i Nagasaki i det 16. århundrede og har siden da spredt sig i alle afskyninger over hele verden i forskellige grundkøkkener.
Og det er en meget enkelt opskrift og nem at lave - det handler bare om hvedemel, danskvand, bagepulver og den ingrediens, du ønsker at fritere.
Herunder får du grundopskrift på tempura, som kan bruges til mange formål - hvad enten du vil fritere kylling, rejer, grøntsager eller noget helt fjerde.
Opskriften tager udgangspunkt i tempura-rejer, men hvis du vil afprøve andre ingredienser, skal du bare bruge dejen som base.
Opskriften giver dig sprøde, lækre snacks, som bliver friturestegt - perfekt til dip og saucer!
Tempura er er en form for stegning og tilberedning, der er nem og hurtig at bikse sammen - og så kan du forberede alle dine ingredienser på forhånd og bare lave dejen klar, når gæsterne ankommer.
Det er en sprød og lækker snack, som enten kan udgøre en hel ret i sig selv, eller den perfekte forret, appetizer eller tapas.
Fang teknikken til den perfekte tempura herunder:
Mangler du en frituregryde?
Tefal Filtra Pro er en god frituremaskine med en kapacitet på 4 liter. Den har filtreringssystem, der holder olien ren i længere tid.
Hvis du er mere til en klassisk frituregryde til brug på dine kogeplader, kan du finde en fantastisk flot De Buyer frituregryde hos Køkkenfreak.
Tempura-dej - ideelt til dybstegte tempura-rejer
Sprød grundopskrift!
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ingredienser
- 2 dl hvedemel
- 2 dl iskold danskvand
- 1½ tsk bagepulver
- 200 gram rejer, rå
- 1 spsk. majsstivelse
- 1 tsk fint salt
- 400 ml solsikkeolie, til stegning
Fremgangsmåde
- Hvis du bruger opskriften til tempura-rejer, så sørg for at have dine rejer klar, inden du laver dejen - det gør du ved at pille dem og fjerne tarmen i rejerne - gerne lad halen blive på for pyntens skyld og for nemt at kunne dyppe dem i tempura-dej. Du kan sagtens fjerne halen for nemhedens skyld, når du piller rejerne - og så bare fritere dem hele, det bestemmer du selv.
- Når rejerne er klar, kan de let saltes, mens du gør dejen klar.
- Bland majsstivelse, hvedemel og bagepulver sammen i en skål og hæld iskold danskvand i, indtil du får en lind, let og en smule tyktflydende og luftig dej. Brug den gerne med det samme - er danskvandet ikke iskoldt, kan du smide et par isterninger sammen med dejen i 5-6 minutter og fiske dem op, inden du skal dyppe dine råvarer.
- Varm olien op til ca. 170 grader. Hæld dejen i et lille glas, så du nemt kan dyppe dine rejer i dejen og herefter kan overføre dem til dem varme olie - steg dem sprøde og gyldne i 1,5-2 minutter. Lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle inden servering.