Skagerrak er Nordens nye gin med nordiske rødder
Ginbølgen fortsætter i stor stil!
Ginbølgen ser ikke ud til at tabe pusten eller miste momentum lige foreløbig, og danskerne drikker kvalitetsgin og tonic som aldrig før.
Nu har et stærkt samarbejde mellem nogle af Nordens førende bartendere skabt en unik dry gin skræddersyet til både at tilfredsstille de nordiske gin-afficionados og skabe et produkt, som værner om de nordiske rødder i Danmark, Norge og Sverige.
Den førende producent af nordisk spiritus, Arcus, har lanceret flasken til folket, som rummer en gin-opskrift, der er nøje sammensat af bartendere, der har mange års erfaring med, hvordan man skaber den perfekte gin-cocktail.
I Norden kan vejret godt ruske lidt i kroppen, være meget omskiftelig og det forsøger ginnen at efterlignede - den har en fantastisk duft af friskhed, bær og florale toner, som minder om en lille gåtur ved kysten. Forsøgsperioden blev brugt på at afprøve mere end 60 nordiske botaniske ingredienser, indtil opskriften sad lige i skabet - af de mere førende smagsnoter kan man blandt andet smage enebær, anis og kvanrod, hvor de lidt anderledes smagsnuancer kommer af hyldeblomst, hyben, tang havtorn.
Det er en type gin, som er anderledes, men stadigvæk bevarer nogle af de fundamentale smage i en klassisk opfattelse af gin - det gør, at alle kan få en oplevelse ud af det, både som inkarneret gin-nørd såvel som typen, der måske tænker, at en klassisk gin kan være lidt 'kras'. Og så er designet på flasken helt eminent og giver et udtryk af det kølige norden og det vilde blæsevejr indkapslet i den changerende blå flaske.
"Vi har forsøgt at genskabe følelsen af at gå langs kysten på en kølig sommerdag, duften af havet og opleve de smukke bær og blomster, der vokser langs kysten. For at genskabe dette har vi brugt destillater af botanik, der ofte findes i Skaggerak-regionen, inklusive tang.", fortæller Morten Paulsen, som er en af produktudviklerne.
Med i projektet er to danske bartendere, Kasper Riewe og Rasmus Poulsgaard, som fortæller følgende om medvirken i projektet:
"Vi bliver introduceret for mange nye gins, og for os er det vigtigt, at en ny gin har det traditionelle udtryk af enebær samtidig med, at den byder på nye smagsnuancer. Skagerraks klassiske, men karakteristiske smagsprofil er et godt bud på, hvordan man er ginkategorien tro, men også udvikler den."
Rendyrket kærlighed til Norden!
Du kan selv afprøve den nye gin i udvalgte fødevarebutikker som Superbrugsen, Kvickly og Irma.
Pris: 249,95 kroner for 70 cl.