Solbærsorbet
Solmodne sommerbær til solbær-sorbet!
Ismaskinen skal gerne være på overarbejde i sommerperioderne (denne opskrift kan dog også bruges til frosne bær om vinteren!), og i denne omgang har jeg kastet mig over det mørke, aromatiske bær.
Solbær!
De mørkerøde vitaminbomber forvandles til en den flotteste sorbet med et dybt lilla skær og smager helt fantastisk.
Og opskriften er utrolig simpel - herunder får du en opskrift på en læskende, forfriskende og lækker sorbet med nyplukkede solbær!
Opskriften kan også laves uden ismaskine - blot hæld massen i en stor beholder og sæt den i fryseren. Her skal du røre grundigt rundt i isen hvert 20. minut, indtil den har sat sig.
Solbærsorbet
Læskende sommeris!
1 portion
2 timer, 20 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 2 timer
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 5600 kcal pr. portion
Ventetid: 2 timer
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 400 gram solbær
- 2 dl glukosesirup
- 4 dl vand
- 4 dl sukker
Fremgangsmåde
- Bland vand, sukker og glukosesirup i en tykbundet gryde og kog det op.
- Når sukker er opløst og væsken er kogende, hældes solbærrene i gryden - de skal simre i ca. 10 minutter, eller indtil de falder fra hinanden. Du kan også vælge at afkøle sukkermassen og blende friske bær i, hvis du er mere til en friskere smag.
- Tag gryden af varmen og blend det til en ensformig masse i et minuts tid.
- Sigt massen, så du får skræl og kerner sorteret fra - sæt den sigtede væske på køl og lad den køle helt af til køleskabstemperatur.
- Kør den afkølede ismasse på ismaskinen og lad det stå en time i fryseren inden servering, når programmet er kørt. Alternativt kan du uden ismaskine hælde ismassen i en beholder og røre rundt i massen hvert 20 minut, indtil den er fast og har sat sig.