Tamale Pie
En hverdagsversion af den mexicanske klassiker tamales!
Tamales er en skøn mexicansk klassiker, hvor man spiser små tørrede majsblade fyldt med majsbrød-blandinger på enten kød eller vegetarisk fyld.
Men hvis du ikke lige har tid til at stå og folde en masse tamales, men bare gerne vil have smagen til et hurtigt aftensmåltid? Så skal du prøve Tamale Pie.
Det er lidt en tex-mex-orienteret klassiker, hvor man går lidt mere hverdagslig til værks på retten.
Her får man en skøn og velsmagende kødsovs, der bages i ovnen med en majsbrødsblanding på toppen - så får du et spicy fyld og et blødt, sprødt og lækkert brød på toppen!
Det er lidt en slags mexicansk lasagne, og så er den utroligt nem at lave. Fang opskriften herunder:
Tamale Pie
Skøn tex-mex-klassiker!
4 portioner
1 time, 5 minutter
Forberedelse: 20 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 45 minutter
Ca. 1100 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 45 minutter
Ingredienser
- 100 gram revet ost (evt. mix af cheddar og mozzarella, eller queso fresco)
- 2 stk æg
- 1 dl creme fraiche
- 1½ dl letmælk
- 1 tsk bagepulver
- 150 gram hvedemel
- ½ tsk fint salt
- 150 gram majsmel
Fyld
- 500 gram hakket oksekød
- 1 spsk. spidskommen, stødt
- 1 stk rød chili eller jalapenos
- 1 stk hakkede tomater, dåse
- 3 fed hvidløg
- 1 stk løg
- 1 spsk. koncentreret tomat
- 1 stk peberfrugt, røde
- 1 tsk salt + peber
- 150 gram majs
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader. Snit løg og hvidløg fint og svits det i en gryde ved middelhøj varme i en sjat olie. Når løgene er bløde, tilføjes koncentreret tomat i et par minutter, efterfulgt af kødet.
- Når kødet er brunet af, tilføjer du hakkede tomater, majs, peberfrugt skåret i små tern, fintsnittet chili samt spidskommen, salt og peber. Lad det simre under låg i 10-15 minutter. Smag til undervejs.
- Mens det simrer, rører du hvedemel sammen med bagepulver og salt i en skål. Tilføj revet ost og sammenpisket æg efterfulgt af resten af ingredienserne. Det skal blot røres sammen, ikke piskes.
- Fordel kødfyldet i et ovnfast fad, hvorefter du fordeler majsbrødmassen på toppen i et jævnt lag. Stil den i ovnen og bag den i ca. 45 minutter, eller indtil du kan stikke en stegenål i gennem midten af majsbrødet uden at der sidder 'dej' tilbage.
- Lad den lige sætte sig i 10 minutter, hvorefter den er klar til servering!