Tivoli slår dørene op for kulinarisk madmekka til Mad & Vin-festival
Med kærlighed til danske råvarer!
Tivoli satser stort på ny madfestival denne sommer, hvor de slår dørene op til Mad & Vin-festival d. 29. august.
Fokusset bliver at sætte spot på de danske råvarer og kærligheden til disse.
Landbrug & Fødevarer og Tivoli er gået sammen om at skabe en ny Mad & Vin Festival, der skal præsentere Danmark som landet med den gode smag og kvalitet.
Gæsterne kan se frem til, at Tivoli omdannes til et mad-mekka, hvor der løbende vil være events som f.eks. markeder, chokoladefestival og foredrag. Mad & Vin Festivalen byder på alt fra krebsegilde, Dom Pérignon smagning, 9-retters dessertmenu med Mike Adelsten fra Alchemist til DM i sommelier, samt en lang række andre tiltag.
Anne Arhnung, adm. Direktør i Landbrug og Fødevarer fortæller:
”I år giver vi københavnerne og danskerne mulighed for at komme helt tæt på det moderne landbrug, når landbrugsmaskiner i alle afskygninger ruller ind på Plænen i Tivoli lørdag. Coronakrisen har gjort det svært at invitere danskerne ud på de mange gårde, men nu bringer vi landbruget ind i byen. Det bliver en moderne høstfest, som jeg håber, publikum tager godt imod” .
Hvis du har lyst til at kigge forbi Tivolis madmekka, så foregår det fra d. 29. august til og med d. 20. september 2020.
Du kan se hele programmet lige her:
Program for Tivoli Mad & Vin Festival 2020
29 august: Officiel åbning på Plænen kl. 12:00 af direktør fra Landbrug & Fødevarer Anne Lawaetz Arhnung og Tivoli direktør Susanne Mørch Koch, Pjerrot til tonerne fra Tivoli-Garden
29 & 30 august: Smørrebrødsfestival i Tivoli, H. C. Andersen Slottet
29. og 30 august: Landbrugsdag med landbrugsmaskiner i samarbejde med Landbrug & Fødevarer
1. september: DM i sommelier på Axelborg
3. september: Gemyse langbordsmiddag med Aarstiderne og danske vinproducenter, på Gemyse
5. og 6. september: Chokoladefestival i Tivoli, på Cakenhagen og i Nimb Bar
6. september: Lene Tvedegaard fra Toftegaard Gartneri holder oplæg om chili, og tomater og krydderurter Jubilæumshaven
6. september: Krebsegilde, Plænen
9., 10. og 11. september: Italienske dage på Mazzoli’s og i Jubilæumshaven
12. september: Ginsmagning med Henrik Hammer, Nimb Rotunden
12. og 13. september: Børnerestaurant med tre-retters menu i Garden Deli, Jubilæumshaven
12. og 13. september: Oplæg og workshop med ByBi i Jubilæumshaven
16. september: Dom Perignon-smagning, i Nimb Bar
18. september: Madmarked på Plænen
19. september: Whisky smagning med The Macallan & Highland Park i Nimb Bar
18., 19. og 20. september: Franske dage i Nimb Brasserie og Nimb Bar