Mandekogebogen

Troldmand i køkkenet? Le Creuset lancerer Harry Potter-inspireret køkkengrej

Harry Potter og pander!

Efter den bragende succes med Star Wars-inspireret gryder og pander sidste år, er Le Creuset nu på banen med endnu et popkultur-samarbejde.

Denne gang har de fundet tryllestaven frem og forvandlet deres køkkengrej til en Harry Potter-inspirerede kollektion.

Det bliver en limited edition-kollektion, som med små, subtile designpræg lader sig inspirere af troldmandsuniverset.

“Oplevelsen med at lave mad og dele et mindeværdigt måltid med dem, jeg har kær, er ren magi,” siger Paul van Zuydam, ejer af Le Creuset. “Vi er spændte på at samarbejde med Warner Bros. Consumer Products om at vække den magi til live med en ekstraordinær kollektion, som kombinerer den eventyrlige kulinariske verden med den fantastiske imaginære trolddomsverden. Både kokke og fans af Harry Potter kan nu udtrykke deres indre kreativitet, når de omdanner simple ingredienser til uforlignelige retter.”

Kollektionen byder blandt andet på Quidditch-gryde, Desregalierne-grydeskeholder, Hogwarts-desserttallerkner, Hogwarts-ekspressen-kedel og ikke mindst en Harry Potter-støbejernsgryde.

Kollektionen bliver tilgængelig fra d. 15. november i udvalgte butikker og på deres hjemmeside!

Se hele kollektionen i galleriet.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce