Mandekogebogen

AntiAnti tager kampen op mod uheldige smagsoplevelser i barndommen

Kræsen fra barndommens måltider? Det skal ændres.

Uheldige smagsindtryk fra barndommen kan følge os langt op i vores voksne liv.

Men sådan behøver det ikke at være.

Som med så meget andet handler det nemlig udelukkende om, hvordan vi får præsenteret forskellige råvarer og smagsindtryk for vores sanser.

Det samme gælder i øvrigt for whisky, og derfor lancerer Singleton dette efterår smagskonceptet AntiAnti.

Konceptet er blevet til på baggrund af en undersøgelse, hvor 1000 personer er blevet spurgt om, hvilke smage og råvarer, de virkelig ikke brød sig om, da de var børn.

Målet er at tage kampen op mod de dårlige minder, som blev skabt via uheldige smagsoplevelser i barndommen.

Ligesom grønne oliven og skimmelost falder whisky nemlig også i en kategori, der ofte kræver lidt mere modne smagsløg.

AntiAnti kommer til at præsentere folk for et bredt udvalg af de råvarer og smage, som de fleste af os har det svært med i vores tidligste barndomsår.

Denne gang bliver de bare serveret i en kulinarisk fortolkning, der får gæsterne til at opleve dem i et nyt og mere delikat lys.

Man kan reservere billetter til Anti Anti på Lidkoeb i København den 28/11  . Arrangementet løber af stablen fra kl. 17:30 til kl. 19.00 og koster 190 kroner.

Prisen omfatter tre mindre retter og to cocktails.

Vi har fået vristet lidt opskrifter ud af menukortet på AntiAnti, som du selv kan prøve kræfter med.

Chokoladesmåkager med Roquefort

Foccacia med ricotta og oliventapenade

eller

en helt tredje med whiskymarinerede sild - se den sidstnævnte under billedet!

ANNONCE
AntiAnti tager kampen op mod uheldige smagsoplevelser i barndommen

Whiskymarinerede sild med letrøget fløde og ”shoestring” frites

Speltknækbrød:

135 g speltknækbrød

Whiskysild:

1 pakke spegesild uden vand (420 g)

1,5 dl Singleton-whisky

3 dl lage (bestående af 1 del 12% eddike, 2 dele sukker, 3 dele vand)

Skallen fra ½ appelsin

Syrnet fløde:

2 dl syrnet fløde

2 dråber flydende røgsmag

”Shoestring” frites: 2 store bagekartofler

1 liter solsikkeolie

Salt

Pynt:

Finhakket grønt

Fremgangsmåde:

Sådan gør du:

1.Start med at skylle dine sildefilletter, og skær dem i tynde stykker.

2. Kog nu din lage op med alle ingredienserne på nær whiskyen og appelsinskallen.

3. Når sukkeret er helt opløst, tager du gryden fra komfuret og lader lagen køle af.

4. Hæld lagen i en ren glaskrukke med låg, inden du tilsætter whiskyen og appelsinskallen. Lad glasset trække i mindst to dage.

5.Brug et mandolinjern med julienneblad til at skære de store kartofler i tynde strimler.

6. Kom strimlerne i koldt vand, og slyng dem derefter i en salatslynge. Læg dem på køkkenrulle, og lad dem tørre.

7. Varm en gryde med solsikkeolie op til 180 grader.

8. Fritér de strimlede kartofler lidt ad gangen i cirka 2 minutter, og læg dem på lidt tørt køkkenrulle. Strøg til sidst salt over, så det passer til din smag.

9. Bland nu din syrnede fløde og røgdråberne.

Servering:

1.Læg et lille stykke speltknækbrød på en tallerken. Kom en teskefuld af fløden på ovenpå, og anret lidt whiskymarinerede sild på toppen af fløden.

2. Server en fin lille skål med tynde, sprøde ”shoestring” frites på siden, og drys til sidst lidt finthakket grønt over.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce