Mandekogebogen

Bearnaise Potato Skins

Kartoffel-snacken i luksus-udgave!

Så er tiden kommet til endnu en tur i kartoffel-laboratoriet, og her har jeg videreudviklet på den klassiske forret og snack, Potato Skins.

Potato Skins er i al sin enkelthed kartofler skåret på langs og afbagt i ovnen - derefter skraber man 'kødet' ud af skrællen, pensler skrællen med lidt olie og bager dem sprøde.

Derefter kan man så fylde dem med alt fra ost, bacon, guacamole og meget andet.

Men et lille mini-problem ved denne proces er - hvad gør man med den overskydende kartoffelmasse?

Det har jeg nu tænkt ind i en genial sammenhæng, og hermed ser en ny opskrift dagens lys - Bearnaise Potato Skins!

Når kartoflerne er bagt møre, skrabes kødet og ud piskes sammen med mascarpone, Bearnaise-essens, estragon og lidt salt og peber.

Fyldet ryger derefter tilbage i skallen og bages let gylden på toppen - simpelt og utroligt smagfuldt!

Sprød kartoffelskal og cremet bearnaise-fyld - what's not to like?

Fang teknikken herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Bearnaise Potato Skins

Lækre kartoffel-snacks!

2 portioner 1 time
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 50 minutter
Ca. 100 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 8 stk kartofler, mellemstore
  • ½ dl olivenolie
  • 2 spsk. bearnaise-essens (købt eller hjemmelavet)
  • 1½ tsk estragon (frisk eller tørret)
  • 3 spsk. mascarpone
  • ½ tsk salt + peber

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen til 210 grader. Skyl kartoflerne for eventuelle rester af jord eller snavs - men lad skrællen forblive på. Skær dem over på midten på det lange led og læg dem på en bageplade med bagepapir med skæresiden opad. Pensl overfladerne med olivenolie og bag dem i ca. 40-45 minutter, indtil de er let gyldne på toppen.
  2. Skru ovnen på på 220 varmluft, men tag kartoflerne ud - brug en grydelap til at holde på bunden af kartoflerne, mens du skraber det varme 'kød' ud i en skål. Læg alle kartoffel-skallerne tilbage på bagepladen, pensl dem med lidt olivenolie og smid dem i ovnen, mens du forbereder fyldet.
  3. Hæld Bearnaise-essens, estragon, lidt olivenolie og mascarpone i kartoffelfyldet og pisk det til en ensformig masse - smag til med salt og peber. Tag skallerne ud af ovnen og smør dem med fyldet, så det er 2/3 fyldt op. Smid dem tilbage i ovnen og giv dem ca. 8-10 minutter, indtil kartoffelfyldet er let gyldent på toppen. Top gerne med enten friskhakket estragon eller purløg.
Del

Seneste nyt

Annonce