Mandekogebogen

Bøfsandwich-miniburgers med estragon-remoulade og friterede løg

Burger og brun sovs går hånd i hånd!

Den klassiske bøfsandwich er jo en sikker vinder på den lokale grill, men hvis man vil toppe den lidt ekstra, så er burger fra bunden kombineret med estragon-remoulade, hjemmeristede løg og en brun sovs ikke nogen dårlig idé!

Estragon-remoulade gør lige det ekstra, at man får lidt en cremet fornemmelse blandet med en subtil smag af bearnaise-sauce.

Se opskriften på Brioche-bollerne her.

ANNONCE
Bøfsandwich-miniburgers med estragon-remoulade og friterede løg
Udskriv opskriften

Mini-bøfsandwich med estragon-remoulade

Perfekt snack til tømmermænd!

8 portioner 50 minutter
Forberedelse: 30 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 600 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 2 stk løg
  • 1 stk syltede agurker
  • 1 tsk kapers
  • 1½ tsk salt
  • 1 spsk. estragon, friskhakket
  • 1 spsk. fransk æblecidereddike
  • 1½ tsk dijon-sennep
  • 2 dl rapsolie
  • 2 stk æggeblomme
  • 1 dl hvedemel
  • 500 gram hakket oksekød
  • 1 tsk citronsaft
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk peber
  • 1½ tsk salt
  • 2 dl piskefløde
  • 300 ml bouillon
  • 3 stk syltede agurker
  • 6 stk brioche-burgerboller

Fremgangsmåde

  1. Hæld æggeblommerne i en skål og tilsæt sennep, eddike og salt, og pisk efterfølgende rapsolien ind i massen, indtil du har en tyk masse.
  2. Tilsæt finthakket kapers, syltede agurker og estragon - smag til og juster. Lad den efterfølgende trække lidt ekstra smag i køleskabet i 30 minutter.
  3. Varm din bouillon op i en gryde. Opløs lidt majsstivelse i en kop med mælk og jævn sovsen til den ønskede tykkelse.
  4. Tilsæt fløden og evt. et par dråber madkulør, hvis vi skal have den helt rigtige nuance! Smag til med salt, peber, honning og citron og lad dem simre lige så stille.
  5. Varm en tykbundet gryde op med rapsolie. Snit løgene i tynde strimler og vend dem i rigeligt hvedemel. Når olien er varm nok, så hældes en skefuld løg i olien og steges gyldne. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  6. Varm panden op til middelvarme og form farsen til bøffer. Krydr dem. Steg bøfferne i olie, og varm bollerne op i ovnen. Smør bollerne med estragon-remouladen, læg bøffen på og top med ristede løg og diverse garniture - hæld til sidst den herlige sovs over burgeren og servér!
Del

Seneste nyt

Annonce