Mandekogebogen

Broken Lasagne

Lynversionen på 30 minutter!

Lasagne er en gudespise, som ofte blot bliver bedre og bedre, jo længere tid man tilbereder på kødsovsen, inden den samles med lasagneplader og smides i ovnen.

Men det er langt fra de færreste, der har tid i en travl hverdag til at lave en solid lasagne fra bunden i børnelarm, sene arbejdstider, ulvetimer og alt det.

Så derfor findes konceptet, Broken Lasagne.

Med tungen lige i munden kan man nemlig få en lynversion af en lasagne på kun 30 minutter fra start til endeligt resultat.

Det gør man ved at lave en hurtig kødsovs, koger lasagneplader kort i små stykker og rører det hele sammen som en slags one pot pasta og smider den i ovnen ved høj varme med mozzarella på toppen.

En nem, hurtig og smagfuld lynudgave af lasagne i en gryde!

Prøv den herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Broken Lasagne

Lynversion af lasagne!

2 portioner 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 300 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 300 gram hakket oksekød
  • 1 stk løg
  • 1 stk gulerod, revet
  • 3 fed hvidløg
  • 1 stk hakkede tomater, dåse
  • 1 tsk salt + peber
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk timian
  • ½ tsk chili, tørret
  • 6 stk lasagneplader
  • 100 gram mozzarella, frisk eller revet

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen på 240 grader. Tænd for en gryde/kasserolle, der kan gå i ovnen, på høj varme med en sjat olie. Mens den varmer op: Hak løg, hvidløg og bland sammen med revet gulerod og sæt elkedlen over med en halv liter vand.
  2. Brun kødet grundigt i gryden i 2-3 minutter og tilføj derefter løg, hvidløg, gulerod og krydderier - lad det stege i 3-4 minutter og tilføj derefter hakket tomat. Lad det simre i 5 minutter ved høj varme.
  3. Når vandet i elkedlen koger, hældes det i en gryde på kogepladen og koges op - tilføj 1 tsk. salt og bræk dine lasagneplader i mundrette bider. Kog dem, mens kødsovsen bulderkoger i 3-4 minutter.
  4. Smid lasagnepladerne i gryden, drys med gavmilde mængder ost og smid den i ovnen i 5-6 minutter - den er klar, når den bobler op igen i ovnen og osten er smeltet. Drys lidt friske urter på toppen og server!
Del

Seneste nyt

ANNONCE