Mandekogebogen

Brown Butter Parmesan

Nem pastaret med brunet smør!

Hvem elsker ikke brunet smør? 

Ofte bruger man den nødede brunede smør til en god fisk, men det fungerer faktisk overraskende godt til pastaretter.

En simpel klassiker er den famøse Brown Butter Parmesan - en pastaret, hvor man blot kombinerer spaghetti med brunet smør, hvidløg og parmesanost.

En lidt luksus-udgave af Spaghetti Alfredo - hvor man lige giver smørret en over nakken på smagsfronten.

Og så kan man lige toppe med et ekstra element i form af en panko-krummemix, som giver et sprødt og lækkert element til retten.

Knas, snasket og dybe smage - what's not to like?

Nemt enkelt og lækkert - færdig på 15 minutter!

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Brown Butter Parmesan

Pasta med brunet smør!

2 portioner 15 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 950 kcal pr. portion

Ingredienser

Pasta
  • 250 gram pasta eller spaghetti
  • 80 gram parmesanost
  • 80 gram smør
  • 1 fed hvidløg

Sprød topping
  • 1 dl panko-rasp
  • 2 spsk. smør
  • 10 stk hasselnødder
  • 1 håndfuld basilkum eller salvie

Fremgangsmåde

  1. Kog pastaen efter anvisningerne på pakken - mens pastaen koger, smelter du et par spiseskefulde smør på en pande. Når det bruser op, tilføjer til pankorasp. Steg det gyldent i nogle minutter, krydr med lidt salt og peber - og hæld det på en tallerken. Hak din basilikum/Salvie helt fint og vend det i panko-blandingen sammen med hasselnødderne skåret i skiver.
  2. Mens pastaen stadig koger, smmelt smørret i en lille gryde og lad det småboble ved middelvarme i 5-6 minutter - rør undervejs et par gange, indtil det dufter nødet og bundfaldet bliver brunt. Sluk for varmen og smid et revet hvidløg i - og stil det til side. Riv osten og hav den klar.
  3. Når pastaen er færdig, hældes vandet fra (gem eventuelt en kopfuld pastavand til at justere konsistensen senere). Vend pastaen i den brunede smør sammen med osten, indtil du har en cremet konsistens - bliver den for tyk, justerer du med pastavand. Server dem i tallerkener og top med det sprøde drys og mere ost.
Del

Seneste nyt

Annonce