Mandekogebogen

Bruschetta med solmodne tomater og hvidløg

Simpel genialitet fra det centrale Italien - sprød og saftig Bruschetta.

Den italienske Bruschetta er en perfekt snack, da det kræver utrolig lidt arbejde for utrolig meget smag - man skal egentlig bare have et par lækre, saftige og solmodne tomater, frisk hvidløg og enten frisk eller daggammelt brød.

Du kan også lave bruschetta uden for sæsonen og bruge tomater fra supermarkedet - smagen er lidt mindre intens, men selve konsistenserne og oplevelsen er stadig helt fantastisk.

En herlig klassisk tapas-kreation, som både giver syre, knas, sødme og en utrolig lækker haps i én mundfuld.

Det er sommerdag i en mundfuld - og det smarte er, at man får en intens smag af både tomat og hvidløg uden det store ballade.

Det er italiensk for begyndere, men velsmag for konger!

Herunder får du en lækker grundopskrift på den perfekte bruschetta - så bliver det ikke nemmere!

Du kan så vælge at variere dine bruschettas med eksempelvis pesto eller ost. 

Brug eventuelt mine nemme, koldhævede flutes til opskriften!

ANNONCE
Udskriv opskriften

Bruschetta

Tapas-lækkerier.

10 portioner 10 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 0 minutter
Ca. 0 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 6 stk tomater
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 1 stk brød (se opskrift i artikel)
  • 2 fed hvidløg
  • ½ dl olivenolie, til pensling
  • 1 tsk salt + peber

Fremgangsmåde

  1. Varm ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Hak tomaterne og basilikum fint og bland dem sammen. Krydr med salt og peber efter smag. Læg blandingen i en si, så tomaterne kan dryppe lidt væske, mens du forbereder resten.
  3. Skær brødet ud i passende skiver og pensl dem med god olivenolie.
  4. Giv brødene ca. 5-10 minutter i ovnen. Mærk efter – de skal være godt tørre, men uden at være helt som tvebakker.
  5. Pil skallen af hvidløgene og 'riv' dem på den ene side af brødet. Den sprøde overflade agerer en form for rivejern, så smagen af hvidløget trækker godt ind. Fordel tomatsalsaen på brødene og server straks!
Del

Seneste nyt

Annonce