Mandekogebogen

Budapestrulle

Nøddemarengs med bærflødeskum!

Mangler du en dejlig nem og lækker dessert eller eftermiddagskage, man kan lave året rundt - så skal du prøve den svenske kreation, der går under navnet Budapestrulle.

I al sin enkelthed er det en nøddemarengs, der smøres med en bærskum - en lækker porøs, sprød, blød og cremet kage, som smager skønt. 

Man vender malede hasselnødder med marengs og bager den gylden i ovnen - derefter vender man pisket flødeskum med hindbærmarmelade sammen og smører på bunden og ruller den til en roulade. 

Hindbær er min favorit til fyld og flødeskum, men du kan bruge, hvad der er i sæson, eller hvad du har lyst til - blommer, rabarber, solbær, kvæder og meget andet.

Opskriften på en god hjemmelavet marmelade på hindbær finder du her - hjemmelavet hindbærmarmelade.

Fang opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Budapestrulle

nøddemarengs med bærskum!

6 portioner 40 minutter
Forberedelse: 20 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 650 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 4 stk æggehvider
  • 200 gram flormelis
  • 90 gram hasselnødder
  • 1 spsk. majsstivelse
  • ½ dl hasselnødder, til pynt
  • 4 dl piskefløde
  • 1½ dl hindbærmarmelade, fang opskriften i artiklen

Fremgangsmåde

  1. Blend hasselnødderne fint i en blender eller foodprocessor og stil til side. Pisk æggehviderne helt stive på en røremaskine, eller med elpisker, så de danner toppe og kan vendes over hovedet.
  2. Sæt nu røremaskinen på middelhastighed og drys langsomt al flormelis i lidt efter lidt, indtil du har en lækker marengs.
  3. Forvarm ovnen til 170 grader almindelig ovn. Vend nu nøddemelet i marengsen forsigtigt med en dejskraber i hånden - fordel det ud på en bageplade med bagepapir i ca. 35x30 cm og drys grofthakkede hasselnødder på.
  4. Bag den i midten af ovnen i ca. 20-25 minutter alt efter ovnens temperament - indtil den er let gylden. Tag den ud af ovnen og vend den forsigtigt over på et nyt bagepapir med nøddeoverfladen nedad. Læg en fugtet viskestykke over, så den holder bunden let smidig.
  5. Pisk flødeskummen stiv - men ikke helt stiv, da du også banker luft i den, når du skal vende marmelade i. Vend marmeladen forsigtigt i. Fjern bagepapiret på toppen og smør et jævnt lag flødeskum på - rul den forsigtigt sammen ved hjælp af bagepapiret i bunden, indtil du har en roulade.
  6. Pynt med resterende flødeskum på toppen og eventuelt flere hakkede nødder - den kan spises med det samme, men fungerer faktisk også dagen efter, blot lidt blødere.
Del

Seneste nyt

Annonce