Mandekogebogen

Chicken Manchurian

Kylling i Manchurian-sauce.

Chicken Manchurian eller kylling i manchurian-sauce er en nem og lækker opskrift med masser af smag, som kan laves på under 30 minutter.

Det Manchurianske køkken dækker over store dele af det nordøstlige Kina og Manchuriet, hvorfra vi har fået mange unikke smagsoplevelser leveret på grund af deres opfindsomme måde at bruge køkkenet på - netop fordi de befinder sig i en region, hvor vinteren er barsk og sommeren er brændende varm. Så man skal være kreativ på alle sæsoner!

En klassisk opskrift fra køkkenet er en Manchurian-sauce, som enten kan laves med protein eller vegetarisk.

Jeg har lavet min version af den autentiske Chicken Manchurian, hvor man steger kyllingefrikadeller sprøde og efterfølgende vender dem i en lækker, cremet Manchurian-sauce med peberfrugt og forårsløg.

Du kan også sagtens bare bruge min opskrift til kyllingebryst i tern for nemhedens skyld. 

Det er i princippet ikke en kinesisk opskrift, men nærmere en lækker sammensmeltning af det kinesiske og indiske køkken - indokinesisk!

Nemt enkelt og utrolig lækkert.

Fang opskriften på Chicken Manchurian herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Chicken Manchurian

manchuriansk klassiker!

2 portioner 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 800 kcal pr. portion

Ingredienser

Manchurian sauce
  • 1 spsk. ingefær, revet
  • 2 stk peberfrugt
  • 1 spsk. honning, el. sirup
  • 3 spsk. eddike (gerne fransk æblecidereddike)
  • 3 spsk. chilisauce (sursød eller sriracha)
  • 3 spsk. soyasauce
  • 2 stk forårsløg
  • 1 stk løg
  • 1 spsk. majsstivelse

Kyllingefrikadeller
  • 400 gram kyllingefars
  • 1 spsk. hvidløg, revet
  • ½ tsk salt + peber
  • 3 spsk. hvedemel
  • 1 stk æg
  • 2 spsk. soyasauce
  • 1 spsk. ingefær, revet
  • 2 fed hvidløg

Stegning
  • 2 dl olie, til stegning

Fremgangsmåde

  1. Hæld kyllingefarsen i en skål og tilsæt æg, 1 spsk. revet ingefær, 2 fed revne hvidløg, 3 spsk. hvedemel, 2 spsk. soya samt 0,5 tsk. salt og 0,5 tsk. peber. Rør grundigt sammen og stil klar til senere.
  2. Varm olien op i en lille pande, så den ca. får en højde på 1 centimeter - form små boller af din kyllingefars med en ske dyppet i vand og læg dem i olien. Steg dem ved middelhøj varme i 3-5 minutter på hver side, indtil de får en gylden og sprød overflade. Læg dem til side efter stegning.
  3. Kasser olien på nær en spiseskefuld. Hak løget fint og svits det i olien sammen med 1 spsk. revet hvidløg og 1 spsk. revet ingefær. Når det har svitset et par minutter, tilsætter du peberfrugt skåret i tern.
  4. Bland 3 spsk. soya, 3 spsk. eddike, 1 spsk. honning, 3 spsk. chilisauce, 1 spsk. majsstivelse og ca. 1-1,5 deciliter vand sammen til en sauce. Hæld saucen over peberfrugterne, når de har sauteret i nogle minutter. Lad saucen koge op og tykne ind til en lækker, cremet sauce. Smag til med salt og peber og eventuelt sukker.
  5. Snit forårsløgene i mundrette stykker og vend i saucen - tilsæt til sidst dine kyllingefrikadeller, som bare lige skal dækkes af saucen og varmes op igen. Serveres enten som en snack i sig selv eller til hvide ris.
Del

Seneste nyt

Annonce