Coravin Model 3 (Test)
Skænk vin uden at hive proppen op!
Hvad enten du er en kyndig samler af diverse vine fra hele verden og hele prisskalaen, eller blot nyder et glas vin i ny og næ, så ved vi alle sammen, at vin har en begrænset holdbarhed efter åbningen.
Det ville firmaet Coravin gøre op med, da firmaet blev grundlagt i 2011.
I al sin enkelthed har de løbende designet og finpudset deres gadget af samme navn, som formår at ‘tappe’ din vin gennem korkproppen ved hjælp af en spids nål og en gaspatron - Nålen skal penetrere korkproppen uden at gøre skade på den og gaspatronen gør, at man forsegler atmosfæren i flasken igen - det gør, at du kan skænke rødvin i glasset UDEN at knappe flasken op og dermed starte stopuret på holdbarheden.
Du kan blot tappe et glas rødvin, og derefter lægge den tilbage på hylden - foruden lidt færre dråber i flasken, er den så god som ny!
Vi har fået den nye topmodel Coravin Model 3* til test i denne omgang, og den falder på et tørt sted i forhold til både et enkelt glas vin til madlavningen - samt et par glas til saucen!
Det vigtigste først: Virker det?
En test kan snakke i timevis om fede funktioner og muligheder, men når det er et produkt, som er designet til ét enkelt formål, så vil du sikkert som det første bare gerne vide - fungerer det?
Og ja. Det gør det.
Selve Coravin-modulet kræver ikke mere end 3-4 små miniaturebilleder med en tekstlinje til hver, før du har gennemskuet, hvordan den fungerer - der er ikke behov for yderligere manualer eller lignende.
Den laver et lille hul i din korkprop, hvorfra du kan skænke rødvin i glasset via den lille hældetud på toppen. Og kort tid efter du har fjernet nålen fra korkproppen?
Så lukker korken sammen igen og flasken er forseglet som før!
Hvordan fungerer den i praksis?
Rent praktisk har den nye model fået en makeover på brugervenligheden - modellen gør nemlig brug af Smart Clamps, som blot sættes ned over en valgfri vinflaske og stabiliserer grebet uden problemer.
Herefter skal man blot forsigtigt føre nålen ned gennem korkproppen, og derefter vende vinen på siden - vend hældetuden mod din vinglas og tryk ind på aftrækkeren på toppen.
Derefter skænker du blot vin i glasset(glassene), indtil den ønskede mængde er udskænket.
Til slut vender du flasken, så står den på bordet og fører nålen op fra proppen igen - kort efter er hullet lukket til igen og gaspatronen med argon-gas har forseglet den indvendige atmosfære igen.
Kort sagt: Det er fandme smart!
Det sagnomspundne koncept: ‘et enkelt glas vin’
Et af de helt store problemer med vin i forhold til, hvis du bare gerne vil nyde et enkelt glas til aftensmaden eller mens du kokkererer? Der har tidligere ikke rigtig været noget, der bare hed ‘et enkelt glas’.
Og her snakker jeg selvfølgelig ikke det fænomen, hvor man lige pludselig har drukket hele flasken selv på en god grillaften - men mere det faktum, at når først vinen er åbnet, så tikker klokken i forhold til smag og holdbarhed.
På den måde fungerer Coravin perfekt til dig, der gerne vil nøjes med et enkelt glas uden at skulle åbne for en hel flaske - samtidig med at den også tiltaler dig, som gerne vil prøvesmage en af dine dyrere vine, men måske ikke er klar på at få hele flasken ud af verden på én gang.
Du kan nippe et enkelt glas af den helt tunge flaske fra kælderen til festlige øjeblikke, eller du kan udskænke et par glas til gryden, når du skal koge din rødvin ind - mulighederne er mange, og begrænsningerne på, at du nu skal nå at drikke en hel flaske på få dage, er elimineret.
Gadget-udstyret er lille og fikst og fylder ingenting i køkkenskabet, og så kan hver gaspatron i hylsteret skænke mellem 25-30 glas vin af 150 ml, inden den løber tør.
Multifunktionel til kork og skruelåg
Foruden den primære funktion med at udskænke vin i portioner uden at ændre på holdbarheden, så medfølger der også et skruelåg, som kan pådutte samme holdbarhedseffekt på vinflasker lavet med skruelåg.
Vinflasker med skruelåg kan få påmonteret det medfølgende kapsellåg, som sætter sig fast på flaskehalsen, hvorefter du på toppen kan stikke nålen ned gennem et materiale, som stadigvæk bevarer holdbarheden
. Derudover - alt efter hvilken pakkeløsning, du vælger - så kan du få deres specialdesignet Aerator, som påmonteres på hældetuden og giver mulighed for at ilte vinen, mens du hælder.
Samlet vurdering
Coravin og mere specifikt Coravin Model 3 er en brugervenlig, smart og simpel gadget, som lever op til sit formål til punkt og prikke.
Den bevarer holdbarheden på dine vine samtidig med, at du sagtens kan smage på den løbende uden brug for vinoptrækker, hurtig indtagelse eller lignende.
Den er robust og nem at håndtere og så er den din perfekte makker i køkkenet, hvis du lige hurtigt skal have slukket vintørsten blandt kogegryderne eller har brug for par deciliter til bøffernes sauce.
Coravin Model Three Wine Lover Pack
Pris: 1899 kroner