Mandekogebogen

Cote du boeuf med ramsløg

Forårsvenlig bøf!

En cote de boeuf er en stor, tyk udskæring af oksekød eller kalv, som skæres med benet stadig fastgjort.

Cote de boeuf er kendt for sit saftige og smagfulde kød på grund af den høje fedtmarmorering i kødet.

Det er en populær udskæring, der ofte tilberedes som en bøf, hvor kødet grilles eller steges, og serveres med forskellige tilbehør såsom pommes frites, grøntsager eller en salat.

Jeg har fået fingrene i en lækker sag fra Dyrbar - nemlig en kalve cote de boeuf, som er meget mør, smagfuld og saftig.

Da cote de boeuf er en stor udskæring, kræver den normalt en længere tilberedningstid i ovnen eller på grillen.

Det er vigtigt at lade kødet hvile i et par minutter efter tilberedning, så saften fordeles jævnt i kødet, inden det serveres.

En cote de boeuf skal helst stå for sig selv, da det er en fantastisk udskæring, som med sin ofte tykke størrelse gør det nemmere at styre tilberedningen, så den ikke bliver gennemstegt.

Jeg har valgt at lave en ‘sæsonvenlig’ udgave, som er baseret på forårets ramsløg - en cote du boeuf stegt på panden og i ovnen med ramsløgssmør og ramsløgskartofler.

En sand gudespise, hvor ramsløg gør ud for hvidløg, som man ofte bruger til opbrusning af smør under stegningen af en bøf.

Fang opskriften herunder - og her er opskriften på ramsløgskartofler.

ANNONCE
Udskriv opskriften

Cote du boeuf med ramsløg

Forårsbøf!

2 portioner 40 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Ca. 0 kcal pr. portion

Ingredienser

Stegning
  • 1 stk kalve cote de boeuf
  • 3 spsk. olie, til stegning
  • 80 gram smør
  • 5 stk ramsløg

Kryddersmør med ramsløg
  • 50 gram smør
  • 10 stk ramsløg

Ramsløgskartofler
  • 1 stk ramsløgskartofler, se opskriften længere oppe

Fremgangsmåde

  1. Åbn pakken med din Cote du boeuf, dup dem tør og lad den nå stuetemperatur i 30-60 minutter. Hak ramsløg fint og rør op med smør - stil på køl indtil brug.
  2. Forvarm din ovn på 120 grader.
  3. Varm en pande på til høj varme - drys et jævnt lag salt på din Cote du boeuf. Når panden er brandvarm, smider du olie på og bøffen på. Pres den ned, men ryk ikke på den, så du får en god stegeskorpe i 1,5 minut. Vend den og giv den stegeskorpe på den anden side. Smid også smørret og finthakket ramsløg på panden, når bøffen er vendt. Overøs bøffen med smør under stegningen.
  4. Stik et stegetermometer i din bøf ved benet og smid hele panden i ovnen. Steg den efter ønsket bøftilberedning - Rød: 52-55°C, Medium: 60-65°C, Gennemstegt: 69-71°C. Lad bøffen hvile i 10 minutter inden du skærer den ud.
  5. Server bøffen med ramsløgssmør på toppen og ramsløgskartofler!
Del

Seneste nyt

Annonce