Dampede bao-boller med friskfanget jomfruhummer, chilimayo, syltede rødløg, agurk og stegte løg
Skaldyrsperfektion!
En skarp opskrift til skaldyrssæsonen laveret af whisky-huset Talisker:
4 personer
DET SKAL DU BRUGE
Dampede boller
20 g gær
2 dl lunkent vand
5 dl mel
2 knivspids bagepulver
1 tsk. salt
2 spsk. sukker
0,5 dl madolie
Syltede rødløg og agurk
0,5 dl eddike
1 dl sukker
1,5 dl vand
1 rødløg
Chili-mayo
2 æggeblommer
2-3 dl rapsolie
0,5 tsk. japansk sojasauce
1 lime
1 tsk. finhakket frisk chili peber
1/2 knivspids salt
Jomfruhummer
2 kg jomfruhummer
5 l vand
2,25 dl groft salt
1 spsk. brunt sukker
0,5 mørk øl
2 spsk. fennikel
Lidt dildfrø
SÅDAN GØR DU
1.Du skal starte med at tilberede dine dampede bao-boller. Smuldr gæren i vand, og lad det opløse sig. Tilsæt derefter sukker, salt og olie. Bland mel og bagepulver i en skål. Brug en gaffel til at sikre, at pulveret bliver jævnt fordelt. Hæld melblandingen i væsken, og brug en elektrisk mixer med dejkrog til at røre det hele sammen i 10-15 minutter. Dejen skal være skinnende og meget glat. Lad dejen hæve i 50-60 minutter, indtil størrelsen er fordoblet.
2. Nu skal du lave dine syltede rødløg og syltede agurker. Bland eddike, sukker og vand i en gryde. Lad det koge, og lad det køle af. Skær nu løg og agurk i tynde skiver. Læg skiverne i separate skåle og dæk dem med eddikeblandingen. Stil i køleskabet, og lad det køle ned.
3. Herefter kaster du dig over chili mayo´en. Start med at blande æggeblommer, sojasovs og en knivspids salt med en stavblender. Tilsæt olien lidt efter lidt, mens du stadig blender. Når tekstur er tyk (tykkere end almindelig mayo) er det tid til at tilføje den hakkede chili. Klem saften fra en halv lime ned i. Bland det hele igen og tilsæt olie, hvis teksturen ikke er tyk nok. Kom til sidst din chili mayo i køleskabet.
4. Når du skal tilberede dine jomfruhummere, starter du med at koge en god mængde vand med dild i 15 minutter. Fjern så dilden med den ske og tilføj jomfruhummerne sammen med lidt nyt frisk dild. Hvis de er forskellige i størrelsen, skal du starte med at komme de største i. Kog nu ved høj temperatur i et par minutter. Jomfruhummere er færdige, når de stiger op til overfladen. Tag dem op af gryden i 4-5 minutter, og læg dem herefter tilbage i gryden, hvor de skal køle af sammen med vandet.
5. Lav et dybt snit i bollen, smør chili-mayo i, og anret en jomfruhummerhale i midten. Tilsæt syltede løg og agurk. Og pynt til sidst med stegte løg og friske urter.