Grydeguide: 3 gryder du bør have i dit grundkøkken
Guide til gryder i hverdagskøkkenet.
Der findes et utal af forskellige former for kogegrej, gryder og stegeredskaber, hvor man hurtigt kan få fyldt køkkenskabene op til randen med forskellige versioner, belægninger og udformninger.
Men i et hverdagskøkken har man i min optik egentlig bare brug for en 3 essentielle former for gryder, som kan have mange formål og egenskaber, så du er dækket ind til alt fra det hurtige måltid på en travl tirsdag såvel som muligheden for at brygge et stort måltidsgilde sammen til hele den pukkelryggede.
Herunder får du en lille grundguide til, hvad du bør have i dit køkken - samt et par testanbefalinger!
Kasserollen
Den lille hjælper er uundværlig i et køkken, da den er perfekt til saucer, en lille omgang kogte kartofler, vaniljecremen og alle de andre formål, hvor man skal lave en mindre brik i et større måltid.
Den skal gerne have et størrelsesspænd mellem 1,5-2 liter, da man på den måde kan bruge den til et større palette - og den skal helst ikke blive hverken mindre eller større. Hvis den er mindre, så er det svært at bruge et piskeris ordentligt eksempelvis, og hvis den bliver for stor, så får de mindre mængder måske lidt for stor stegeflade og for hurtig varme i forhold til formålet.
Et godt eksempel på denne er den nyligt udgivne kasserolle fra Timm Vladimirs køkkenserie hos Imerco - designmæssigt er den meget enkel og stilren med lige kanter og rustfrit stål. God varmeevne uanset om bruger induktion, gaskomfur og gammeldags komfur og så tåler den alle de gængse ting såsom ovnbrug og opvaskemaskine.
Hvor den udmærker sig i mine øjne, er på to punkter - den kan tåle rigeligt med tæsk af metalredskaber uden overfladeskader og diverse påvirkninger af varmeegenskaber, og så har det medfølgende låg damphuller, som lige kan give dig lidt ekstra tid i forhold til, hvis du er typen, der lige glemmer, at kartoflerne er sat over, eller vil have mere stabil tilberedning af noget, som skal stå og småboble i længere tid.
Pris: 699 kroner
Stegegryden/suppegryden
Alt efter hvordan du laver mad i hverdagen, så får du på et tidspunkt brug for en af de større gryder - enten hvis du skal op i mængde til flere mennesker eller har brug for at tilberede større stykker kød.
Eller hvis du eksempelvis er typen, der laver din egen bouillon!
Og her kommer du langt med enten at vælge en stegegryde/stegeso på 3,5-5-liter eller en høj suppegryde med 4-6-liter i størrelsen - det giver dig mulighed for i begge tilfælde at have stor mængder i spil eller større udskæringer i spil til braisering, kogning, slowcooking og alle de længerevarende former for tilberedning.
Et eksempel på dette er den klassiske stegegryde fra LeCreuset, som kan fås i størrelser fra 4 til 7 liter alt efter, hvor meget du har brug for. Den er lavet i støbejern, hvilket gør den mere robust og bedre til at holde på varmen i længere tid - hvilket betyder, at du kan få smæk på braiseringen og desuden spare lidt ovnstrøm ved støbejernets evne til at holde mere på varmen.
Perfekt til gammeldags kylling, 14-timers pulled pork, 3-timers grundbouillon-kogning og andre formål, hvor der er lidt ekstra tid og kærlighed i køkkenet.
Pris: 2059 kroner
Multiformålsgryden (3,5-5-litersgryden)
Her skal du finde dig en robust, større gryde, som kan bruges til nærmest alt i køkkenet - alt fra en solid omgang boller i karry til et kogt blomkål.
Vi snakker alt.
Og for at opnå denne go-to-gryde, så skal du størrelsesmæssigt lede efter en grundgryde i spændet mellem 4-6 liters størrelse, da det giver dig en multifunktionel gryde, som kan bruges til langt de fleste formål.
De fås i mange udformninger, og litermålet er ikke definitivt lig med, at det er den rette gryde, du har fat i til dit behov.
Jeg sætter personligt pris på en gryde, hvor man har en god diameter på 20-26 centimeter, men samtidig husker at få en god højde på kanterne - jeg har selv to udgaver, en som kun er 20 centimeter i diameter, som er perfekt til gryderetter, mens jeg også har en på 26 centimeter i diameter med højere kant, som åbner dørene for både gryderetter, stege, store braiseringer på komfur og ovn og hele pivtøjet.
Her kan jeg igen anbefale Timm Vladimirs kollektion, da jeg efter flere tests af disse produkter kan se, at det er et udmærket produkt til prisen skabt i samarbejde med en mand, som ved, at hverdagens køkkengrej skal kunne tåle nogle tæsk.
Her er gryden i 5 liter og med en diameter på 26 centimeter med de samme rustfri-detaljer og design samt damplåg som ved kasserollen. Det er i den større ende, og du kan sagtens klare dig med andre gryder i spændet fra 20-26 centimeter - men hvis du vælger en i denne størrelse, så har du bare lidt mere albuerum til at lave flere former for mad i samme gryde.
Og på sin vis er den egentlig på mange punkter også stor nok til, at man kan skippe stegegryde-størrelsen og bare køre multifuntionsgryde og kasserolle.
Men det kommer også an på, hvilke stegepander du har - mere om det i en kommende stegepandeguide!
Pris: 899,95 kroner
Overordnet set er disse grundgryder essentielle i dit køkken og giver dig fri boldleg til at eksperimentere med de fleste former for hverdagsmadlavning til både hurtige måltider og den store julefrokost.