Mandekogebogen

Hjemmelavede curly fries

Nemme, hjemmelavet Curly Fries!

Hjemmelavede pommes frites er en gudespise, men har du prøvet at lave hjemmelavede curly fries?

Du ved, de lækre, krydrede spiraler, som man altid kan få som sidedish på forskellige fastfoodsteder.

De er faktisk utrolig nemme at lave selv.

Det eneste det kræver, er gode, store kartofler og en æbleskræller (reklamelink).

Jep - den er god nok. Mens æbleskrællerens funktion selvfølgelig er at fjerne skrællen fra æbler, så giver den samtidig også den perfekte tykkelse og facon på kartofler til curly fries.

Man kan sagtens lave en afart af curly fries med en spiralizer eller andre rivemidler, men det bliver ikke den samme tykkelse og størrelse.

Min opfattelse af de perfekte curly fries er let sprødhed på ydersiden samt blød og sej i midten - men hvis du vil køre all-in på sprødhed, så kan du også bruge min triple fried-teknik.

Så æbleskrælleren er et af de gyldne tricks - følg med herunder for resten:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Curly Fries

Spiral-fritter!

2 portioner 30 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 20 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ca. 200 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 5 stk bagekartoffel
  • 2 spsk. hvedemel
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk røget paprika
  • 2 tsk løgpulver/hvidløgspulver
  • 1 tsk salt
  • ½ l fritureolie

Fremgangsmåde

  1. Skyl bagekartoflerne og kør dem på æbleskrælleren, så du får aflange kartoffel-guirlander. Hæld dem i en skål med lidt koldt vand og lad dem udbløde lidt stivelse i 20-30 minutter.
  2. Bland krydderierne og hvedemelet i en pose og tilføj kartoffel-spiralerne - sammen med en spiseskefuld vand, så mel-krydderiblandingen bedre kan coate dine kartofler.
  3. Hæld posens indhold ud på lidt køkkenrulle for at suge det værste vand og varm din olie op til ca. 170 grader.
  4. Frituresteg dine kartofler i ca. 4-5 minutter, indtil de er gyldne og let sprøde - lad dem afdryppe på et stykke køkkenrulle og servér straks.
Del

Seneste nyt

Annonce