Hvem bestemmer egentlig, hvornår mad-produkter udløber?
Hvem sætter datoen?
-
Foto: Pexels
Har du nogensinde kigget på en udløbsdato og undret dig over, hvem der egentlig beslutter, hvornår din yndlingsmad ikke længere er spiselig? Mange tror, at myndigheder som Fødevarestyrelsen fastsætter disse datoer, men i virkeligheden er det producenterne selv, der bestemmer dem.
Læs også: Pork Belly vs. Bacon
Ifølge den amerikanske FDA (Food and Drug Administration) fastsættes udløbsdatoer ud fra en række faktorer, herunder opbevaringstemperatur, ingredienser og emballage. Men det handler sjældent om fødevaresikkerhed – det handler primært om at sikre, at maden bliver spist, mens den stadig er af optimal kvalitet.
Så hvis din yoghurt er en dag over datoen, betyder det ikke nødvendigvis, at den er farlig at spise. Men om du stoler på datoen eller din næse, er en helt anden diskussion.
Videnskaben bag udløbsdatoer
Producenter sætter ikke bare vilkårlige datoer på deres produkter – de udfører forskellige tests for at vurdere holdbarheden. Gennem såkaldte "shelf-life" studier undersøger de, hvordan mad reagerer over tid under forskellige forhold som temperatur, fugtighed og lys.
Nogle fødevarer som mælk og kød har en kort holdbarhed og får derfor en relativt snæver “sidste salgsdato”, mens tørvarer som pasta og konserves kan holde sig i årevis. Emballage spiller også en stor rolle. Vakuumforseglede produkter eller emballage med nitrogenfyld kan forlænge holdbarheden ved at udelukke ilt, som ellers kan fremskynde forrådnelse.
Men selvom disse undersøgelser giver en indikation af madens friskhed, er datoerne stadig et skøn. De er ofte sat ud fra, hvornår producenten mener, at produktet smager bedst – ikke nødvendigvis hvornår det faktisk bliver usikkert at spise.
Kan du stole på udløbsdatoer?
Selvom udløbsdatoer skal gøre det lettere for forbrugere at vurdere madens friskhed, skaber de ofte mere forvirring end klarhed. Mange tror fejlagtigt, at en vare straks bliver sundhedsfarlig, så snart datoen er overskredet, men i virkeligheden handler de fleste mærkninger om kvalitet frem for sikkerhed.
For eksempel kan tørvarer som ris, pasta og havregryn holde sig langt ud over den angivne dato, selvom de måske mister lidt smag eller tekstur. Problemet er, at mærkningen ikke er ensartet – betegnelser som "mindst holdbar til", "bedst før" og "sidste anvendelsesdato" har forskellige betydninger. "Bedst før" betyder blot, at produktet er bedst inden denne dato, mens "sidste anvendelsesdato" ofte bruges til letfordærvelige varer og bør tages mere seriøst.
Da producenterne selv vælger, hvilke datoer de vil bruge, bliver mad ofte smidt ud unødigt – både i supermarkeder og hjemme i folks køkkener. At stole på sine sanser og vurdere madens udseende, lugt og smag kan ofte være en mere præcis metode end at følge datoen blindt.
Så næste gang du ser en udløbsdato, så husk: Den er sandsynligvis sat ud fra smag og kvalitet – ikke nødvendigvis, hvornår maden rent faktisk bliver uspiselig.
