Kanelsnegle-marmorkage/Kanelbrød
Kanelsnegle som en skærekage!
Hvis der er noget, som er vigtigt i forhold til kanelsnegle, så er det, at der skal være rigeligt med remonce - og at det bliver i sneglene!
De meget åbne snegle eller snurrer kan ofte 'svede' lidt for meget af den gode smør under bagningen.
Så jeg har tænkt, hvordan man sørger for, at det hele bliver samlet.
Man forvandler det simpelthen til en marmorkage-lignende skærekage!
Alle de gode sager forbliver i kagen og saftigheden bliver indkapslet til perfektion - se opskriften herunder:
Kanelsnegle-marmorkage
Svampet og lækker!
10 portioner
1 time, 45 minutter
Forberedelse: 15 minutter
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 30 minutter
Ca. 450 kcal pr. portion
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 30 minutter
Ingredienser
- 2 spsk. kanel
- 2 tsk kardemomme
- 20 gram gær
- 2 spsk. mørk muscovado-sukker/brun farin
- 100 ml sødmælk
- 150 gram smør
- 1 stk æg
- 100 gram rørsukker
- 250 gram hvedemel
Fremgangsmåde
- Lun mælken i en gryde og tilsæt 50 gram smør - lad smørret smelte ud i mælken og køl mælken ned til lillefingervarmt.
- Opløs gæren i væsken og tilsæt muscocado-sukker/brun farin samt kardemomme og en spiseskefuld kanel.
- Rør et æg ind i blandingen og tilsæt hvedmelet. Ælt dejen på bordet, indtil du har en smidig og blød dej, som ikke klistrer.
- Rul dejen ud til en aflang rektangel, som breddemæssigt passer med en rugbrødsform.
- Rør 100 g smør sammen med rørsukkeret og 1 spsk. kanel, indtil du har en blød remonce. Smør det udover dejen.
- Rul dejen sammen på langs og smør rugbrødsformen grundigt. Læg den sammenrullede dej ned i formen og lad den hæve på køkkenbordet i en time.
- Forvarm ovnen til 180 grader og pensl med det sidste æg - eventuelt lidt nødder på toppen. Bag den i ovnen i ca. 30 minutter.