Lokale produkter og legesyg agrokultur: Bornholms er forgangsmand for kærligheden til lokalområderne
Bornholm vækker håbet om opblomstring af udkantsområder.
Bornholm er snart nået til et punkt, hvor man ikke kan dreje om et hjørne i det klippeklædte landskab uden at støde på en ny oplevelse, som har noget med natur, mad eller drikke at gøre - og hvor er det fantastisk.
Der er sket så meget på øen det seneste årti, og selvom øen altid har været et trækplaster for turister fra ind- og udland i forhold til det gode klima, hyggelige atmosfære og underskønne natur, så er øen virkelig blevet etableret som en øjesten på madkultur-fronten.
Bornholm kan nok ikke decideret beskrives som et 'udkantsområde' bare fordi, at det ligger isoleret på en ø - men ikke desto mindre er det et område, som eksmpelvis Samsø, Fanø og Skagen er afhængig af en givtig turistsæson.
Men Bornholm er med til at give de turist-bundne områder et 'liv' efter sæsonen - et liv, som ikke kun er til gode for de lokale, men som gør, at øen er mindst lige så attraktiv off-season ved at etablere nogle faste oplevelser med lokale smage og aktuaulitet året rundt.
Under mit årlige besøg fik jeg også igen understreget, at solskinsøen bedst kan beskrives som Danmarks agrokulturelle petriskål - ment på den måde, at det ligger så perfekt i breddegraderne, at der kan nørdes, leges og eksperimenteres med utallige muligheder for afgrøder og plantevækst. Hvad enten vi snakker den ravgule rapsolie på Lehnsgaard, eller når den professionelle urtesamler Thomas Guldbæk leger med mulighederne for at trække sydens sol til Danmark - eksempelvis i form af Danmarks første oliventræ-plantage, som vi så den spæde begyndelse af med små, spinkle stammer, der sneg sig om at den fine muld.
Thomas Guldbæk fremviser en snært af Bornholms vidtrækkende agrokultur.
Foruden oliventræerne og et væld af valnøddetræer, stenfrugtstræer og figentræer, så bliver der også leget med at dyrke vilde planter og urter, som Guldbæk har fået tilladelse til at plante ud fra ellers fredede områder i den danske natur. Desuden er øen spækket med diverse frugt og grønt-avlere, og du ser nærmest en lokal stand med hjemmeproduceret honning ved hver eneste byskilt - og hvis man gerne vil på eventyr i frugt og bærrenes univers, er der rigeligt at søge til!
Du kan eksempelvis smutte forbi Svaneke Grønt som er den familieejede økogrøntsagsbiks med solmodne jordbær og bærforysninger til halvdelen af øen. Eller du kan tage et smut på Plantagen, hvor man få en rundtur i drivhuse efter drivhuse af lækkert økologisk grønt. Du må heller ikke gå glip af en køretur til Soldalen, hvor du foruden oplevelsen af et nærmest Morten Korch-agtigt område også kan smage noget nært øens bedste most, som findes i utallige varianter, hvor der eksperimenteres med forskellige sorter, kombinationer og sågar pæremost, som man sjældent får lov til at opleve!
Sommerguld hos SvanekeGrønt.
Flere og flere unge drager til Bornholm (eller tilbage til Bornholm!) med ekspertisen og erfaringen i rygsækken for at etablere deres eget unikke sted på øen - og vi snakkede eksempelvis sidste år med Patrick Hult, som tog det pulserende københavnercafé-mentalitet med tilbage til øen for at skabe Bar Razapaz til både sæson og uden for sæson.
Jeg kommer selv fra en udkantsby - nærmere bestemt Lemvig i Vestjylland - og jeg oplever desværre, at flere og flere huse bliver ‘forladt’ og flere områder bliver mere og mere spøgelsesbyer med tiden.
Heldigvis er en flok unge ildsjæle i gang med at skabe fundamentet for et sted, hvor unge finder det attraktivt at vende tilbage til for at lave Bornholmer-finten!
Bornholm er for alvor forgangsmand for ‘udkantsområder’ og steder, hvor turismen kan være den bærende faktor - og man kan kun drømme om, at denne opblomstring og kulturelle vækst kan vække en gnist hos andre passionerede mennesker, som kan bringe livet tilbage til de mindre områder.
