Moqueca Baiana
Fiskestuvning på fra det brasilianske køkken.
Verdenskøkkenet er vidtrækkende og fantastisk at dykke ned i - der er ikke noget bedre end at opleve nye smagskombinationer og anderledes måder at sammensætte retter på!
Denne gang har jeg kigget over skulderen på det traditionelle køkken i Brasilien, hvor en af deres helt store klassikere er en fiskegryderet/stuvning, som går under navnet Moqueca Baiana.
I al sin enkelthed er det en god, fast fisk, der får lov til at tilberede i en tilsmagt sauce på kokosmælk, bouillon og en masse krydderier.
Den er simpel, nem og aromatisk - perfekt måde at få inkorporeret mere fisk ind i hverdagen på en ny og anderledes måde.
Fang opskriften herunder:
Moqueca Baiana
Brasiliansk fiskegryde!
4 portioner
30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 750 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ingredienser
- 500 gram hvidfisk (torsk, lange, kuller, lyssej, etc.)
- 1½ stk lime, økologisk
- 1 stk løg
- 1 stk peberfrugt, røde
- 350 ml kokosmælk
- 1½ dl bouillon (fiske- eller grøntsags)
- 1 stk hakkede tomater, dåse
- 1½ spsk. spidskommen, stødt
- 2 tsk sukker
- 1 spsk. paprika
- 2 tsk salt
- ½ stk rød chili (kan undlades)
Fremgangsmåde
- Start med at ordne fisken - hvis der er skind på dine fileter, skal dette af. Skær herefter fisken ud på i mindre tern, og pres saften af 1 lime udover fisken sammen med lidt salt og peber. Lad det stå og trække/marinere, mens du ordner grøntsagerne.
- Snit løg og hvidløg fint og svits det i en gryde i lidt olie - snit herefter peberfrugten i aflange strimler.
- Når løgene er klaret en smule, tilsættes peberfrugten og steger med i et par minutter.
- Tilsæt nu sukker, spidskommen og paprika og lad det svitse lidt med i nogle minutter - skru herefter ned i middelvarme og tilsæt først bouillon, hakket tomat og derefter din kokosmælk. Hvis du vil have den lidt spicy, så kan du tilføje chilien nu skåret i tynde skiver.
- Lad det småsimre i 15-20 minutter uden låg, så saucen kan koge lidt ind og tykne - smag løbende til med salt og peber, og eventuelt flere krydderier og mere limesaft.
- Når det har simret nok, tilsættes fisken i saucen - sørg blot for at fisken er dækket af saucen og lad den ellers være. Lad et simre videre i 5-6 minutter, indtil fisken er tilberedt. Servér rygende varmt med hvide ris.