Påsken er en religiøs ting - men hvor kom påskeharen ind i billedet?
To verdener på samme tid.
-
Foto: Pexels
Når man tænker på påsken, er det svært ikke at se kontrasten mellem kirkelige højtidsdage og... en hoppende hare, der gemmer chokoladeæg i haven. Jesus og genopstandelse i den ene ende, og farvede æg og sukkerstads i den anden. Så hvordan i alverden endte vi med at blande kristen symbolik med en mystisk kanin, der render rundt og lægger æg? Spoiler: Det er ikke Bibelen, der introducerer påskeharen.
Læs også: 7 dos and donts med opvaskemaskinen
Et pre-kristent dyrs oprindelse
Selvom påsken i dag primært forbindes med kristendommens største højtid – Jesu død og genopstandelse – har den også rødder i hedenske og naturbundne forårstraditioner. Og her dukker haren op som et symbol på frugtbarhed, livskraft og fornyelse.
Mange forskere peger på den germanske frugtbarhedsgudinde Eostre (eller Ostara), som fejres omkring forårsjævndøgn. Haren – og ægget – var begge tilknyttet hendes symbolverden. Og ja, det er faktisk fra "Eostre", vi har fået det engelske ord Easter.
Men hvornår begyndte haren at dele æg ud?
Det er først i 1600-tallets Tyskland, at påskeharen, som vi kender den i dag, begynder at tage form. Børn i visse dele af landet blev fortalt, at Osterhase – en magisk hare – lagde farvede æg i reder, de selv skulle bygge af halm og gemme i haven eller huset. En slags tysk forårsnisse, bare med bedre hop og smag for æg.
Traditionen blev taget med til USA af tyske immigranter i Pennsylvania i 1700-tallet, hvor den fik fat i den brede befolkning og blev en fast del af påskefejringen. Med tiden blev æggene til chokolade, rederne til kurve, og haren gik fra symbolsk væsen til fuldblown maskot – komplet med nuttede tegneserier og kommercielt merch.
Hvorfor lægger haren æg? (Godt spørgsmål)
Det giver selvsagt ingen biologisk mening. Harer lægger jo ikke æg – det ved ethvert barn (og zoolog). Men i symbolikkens verden giver det faktisk ret god mening:
-
Haren = frugtbarhed og liv
-
Æg = nyt liv og opstandelse
-
Kombination = total påskepakke af fornyelse og håb
Det er altså en fusion af forårssymbolik og religiøs højtid. Et slags overleveret kulturelt remix, hvor kirke, folketro og chokoladeindustri mødes midt på marken.
Fra myte til megaprodukt
I dag er påskeharen blevet synonym med søde overraskelser, æggejagt og lidt tiltrængt hygge i en ellers alvorlig højtid. Haren er ikke religiøs, men den tilbyder noget andet: Et drys leg, lidt magi og en god undskyldning for at fylde munden med nougat.
Om man så tror på opstandelse, Ostara eller Oreo-æg, så er påskeharen blevet en fast del af påskens kulturpakke. Og det er svært at være rigtig sur over – især når der følger chokolade med.
