Mandekogebogen

Rösti

Nem opskrift på røsti på pande.

Røsti eller Rösti er en klassisk kartoffel-opskrift fra Schweiz, hvor man steger revne strimler af kartoffel på panden som små sprøde og bløde kartoffel-pandekager, der kan bruges som snacks, tilbehør og meget andet.

Røsti er en utrolig nem og velsmagende måde at bruge kartofler på i en hurtig og simpel opskrift, hvor man får den kogte og stegte kartoffelsmag på en gang.

Mange folk fra Schweiz betragter Rösti som en nationalret, og dem bliver også tit brugt som morgenmads-element til forskellige brunch-koncepter eller hotel-morgenmad verden over.

Ofte er det egentlig bare strimler af rå kartoffel, hvor man har revet en kartoffel på et rivejern, som så bliver presset fri for væde, samlet til en ‘pandekage’ og stegt i olie eller smør på panden.

Vi danskere foretrækker lige at pifte det lidt op - både for smag og nemhedens skyld - så den klassiske opskrift her er at blande de revne kartoffelstrimler med et æg og krydre det med et revet løg og lidt salt og peber. Ligesom når man binder en fars sammen til frikadeller eller fiskefrikadeller, er det en god idé lige at give den lidt rasp, brødkrummer eller hvedemel.

Det gør, at din rösti sidder bedre sammen under stegning og desuden får en dybere og mere smagfuld karakter.

Røsti kan bruges som en snack, til morgenbordet eller som tilbehør til aftensmaden - hvor man enten bruger dem som små snacks eller til sovs.

Røsti bliver bedst, hvis du laver røsti på pande - så får du en gylden, stegt overflade på begge sider og en cremet midte.

Tricket til at få dine røsti til at hænge bedre sammen

Hvad enten du vil være fri for æg og mel, eller bare stadigvæk synes, at dine røsti kartofler har svært ved at holde formen? Så er det helt rigtige trick til de perfekte rösti nemlig at rive kartoflerne på to forskellige måder. Du skal rive det på det grove jern - som man normalt gør - og så skal en eller to af kartoflerne rives på det fine jern. Det gør, at de fine strimler binder kartoflerne bedre sammen ved at filtrere det hele sammen!

Fang opskriften på nemme hjemmelavet røsti herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Røsti

Sprøde rösti!

2 portioner 15 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 50 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 3 stk bagekartoffel
  • 1 stk løg
  • ½ stk fint salt + peber
  • 1 stk æg
  • 1½ tsk rasp, brødkrummer eller mel

Fremgangsmåde

  1. Riv 2/3 af kartoflerne på den grove side af et rivejern - riv det sidste på det fine rivejern. Knug strimlerne hårdt sammen med hænderne, så du smider væsken så meget som muligt.
  2. Rør det sammen med æg, rasp og salt og peber. Varm en pande op til middelhøj varme med olie og smør. Læg klatter af røsti på panden og steg dem gyldne 2-4 minutter på begge sider.
Del

Seneste nyt

Annonce