Mandekogebogen

Rigati alla Gin - sådan laver du pasta med gin

Pasta med smag af gin!

Du har måske hørt om vodka-pasta aka. Penne alla Vodka før - men gin-pasta? Det er next level!

Vi har fået fingrene i en række lækre råvarer fra Diageo såvel som den nye flaske Gordon's Sicilian Lemon Destilled Gin, som lanceres i forbindelse med årets internationale Gin & Tonic Day aka. G&T-dag d. 9. april.

Foruden at give lidt ekstra kick på promillen til din pastaret, så giver det også en sublim ekstra smag til hele retten med citrusnoter og skarphed!

Ginpasta kunne godt gå hen og blive et nyt hit på solrige sommerdage eller bare en kold og trist vinterdag, hvor man drømmer sig væk til de varme lande.

”Vi er utroligt glade for og stolte over at kunne bidrage med et lille strejf af Italien på den internationale G & T-dag i år. Det her er det perfekte bud en opskrift, man kan lave derhjemme sammen med sin kæreste eller med sin gode ven. Opskriften er spændende, fordi den kombinerer de krydderier, som Gordon’s Sicilian Lemon indeholder med den karakteristiske smag af solmodne tomater og frisk basilikum, som de fleste af os forbinder med Italien. Derudover er pastaopskriften enkel og lige så let at lave, som en klassisk gin og tonic. Det her er på alle måder et oplagt bud på en ret, man kan komme i sin picnickurv og nyde i den tidlige forårssol i sin lokale park,” siger Sophia Torabbeigi, der er Marketing Manager og PR lead hos Diageo.

I en kombination af cremet og tung parmesanost, frisk tomatpure, grillet citron og en god sjat kvalitetsolivenolie får man en pasta, der er cremet, syrlig, frisk og lækker. 

Og så lige en sjat piskefløde til at afslutte ballet? Ikke et øje tørt.

Den passer perfekt til en G&T - og gerne rigeligt af dem!

Det bringer hurtigt tankerne på sydens sol eller en solrig aften på altanen - det er ægte sommermad!

Gin-pastaen er kommet for at blive - du kan også prøve at lave den selv, da vi har fået opskriften på den nyklassiske ret.

Fang opskriften på gin-pasta herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Gin-pasta: Rigati alla Gin med grillet citron

Nyklassiker!

4 portioner 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 600 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 400 gram rigati-pasta
  • 1 stk citron, økologisk (små)
  • 2 stk skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1½ spsk. chiliflager, røde
  • 200 gram tomatpuré
  • 200 ml fløde
  • 25 gram smør
  • 100 gram parmesanost
  • 1 håndfuld frisk basilikum

Fremgangsmåde

  1. Bring en stor gryde med vand i kog - tilsæt salt (1 tsk. pr. liter).
  2. Skær citronen midtover og grill begge ender med skæresiden ned på en varm pande - uden fedtstof. Steg indtil den er let forkullet og citronens overflade er karamelliseret.
  3. Snit løgene fint og riv din parmesan, så de er klar til senere brug.
  4. Varm en sjat olie i en stor gryde på middelvarme - ca 0,5 dl olivenolie. Tilsæt finthakket løg og steg dem, indtil de er let gennemsigtige. Hak herefter hvidløg og tilsæt dem sammen med chilien. Steg i 2-3 minutter.
  5. Tilsæt tomatpuréen og steg, indtil væsken fordamper og den næsten sidder fast i bunden - den skal være let karamelliseret. Tilsæt nu din dosis af Gordon’s Sicilian Lemon Distilled Gin som en form for deglacering for at få alle smagene med - lad den yderligere reducere og koge ind.
  6. Tilsæt herefter din piskefløde og lad det simre - smag til med sukker, salt og peber. Når det har tyknet let, tilsættes smørret og røres rundt.
  7. Pastaen kommes i vandet med salt fra punkt 1 og koges, indtil de er al dente eller hvordan du foretrækker din pasta - tilsæt herefter 0,5-1 deciliter af den stivelsesholdige vand til saucen. Det hjælper med at tykne. Hæld vandet fra pastaen og rør dem i saucen. Slut af med saften fra en halv forkullet citron og ca. 3/4 af din revne parmesan ost. Rør grundigt sammen, indtil osten har smeltet ind i retten.
  8. Serveres i dybe tallerkener med resten af parmesan, rigeligt med frisk basilikum og lidt ekstra olivenolie på toppen.
Del

Seneste nyt

Annonce