Mandekogebogen

Risotto

Nem opskrift på den italienske klassiske opskrift.

Hvem elsker ikke en god fuldfed risotto, som er de lækreste ris infuseret med bouillon, hvidvin og rigelige mængder ost?

Det er lidt det store dilemma, når man er i Italien og lige har overstået antipasti og fiskemenuen - skal man så vælge risotto eller pasta? Det er faktisk et af livets store spørgsmål!

Jeg er absolut altid på Team Pasta, så kan jeg altid lave risotto, når jeg kommer hjem i køkkenet igen - for en risotto er utrolig nem at lave. Risotto er en klassisk italiensk opfindelse, og en opskrift der daterer helt tilbage i en tid i det 14. århundrede, hvor den romantiske historie om rettens oprindelse involverer en glaspusters kærlighedserklaring til en bryllupscerimoni.

Uanset om vi skal takke den lokale glaspuster eller ej, så er vi utroligt glade for, at den italienske kultur har opfundet denne nemme opskrift, som smager helt fantastisk.

En klassisk risotto er nem at lave - det kræver blot bouillon, risotto-ris, hvidvin og ost.

Derfra kan man så variere det i det uendelige alt efter, hvad man enten har i køleskabet eller hvad man har lyst til - det kan være en kantarel-risotto eller måske en risotto med guanciale, græskar eller måske grønne ærter. Det er op til dig!

Risotto er luksus i hverdagen, da det er en nem ret at lave på kort tid og sørger for at du får gourmet på ingen tid med få råvarer.

Basisopskrift på en god italiensk opskrift er nemlig simpel og du kan bruge vores opskrift som grundopskrift på risotto - hvorfra du så kan smage til og eksperimentere med yderligere elementer.

Det er en ret, der er fantastisk hele året rundt og passer godt sammen med sæsonens råvarer.

Om sommeren kan du bruge friskbælgede ærter og asparges, mens du om vinteren kan bruge svampe såsom kantareller og karljohan. Det er en af de mest lækre vegetariske retter på markedet, hvis du spørger os - og så afhænger det i sidste ende af, hvilken ost du bruger.

Som det er gældende med mange simple italienske retter, så handler det om gode råvarer. Man plejer at sige, at en god risotto laves på mellem 20-23 minutter, hvis den skal have den rigtige konsistens - der skal generelt være mørhed på de fleste riskorn, men små udspringere må gerne have lidt bid. Så er den perfekt!

Så du kan faktisk sætte et ur og bare nogenlunde følge tiden og sørge for at smage undervejs.

Risotto er en af de retter, man kan hygge sig med - man skal bare stå og røre i retten og kan hurtigt bikse den sammen til uventede gæster, familiemiddag eller venner, som er på besøg.

Fang grundopskrift på klassisk italiensk risotto herunder - nemt og enkelt!

ANNONCE
Tips og tricks til den perfekte risotto

Hvordan laver man en risotto: lynguide

Man svitser blot de ukogte ris i lidt olie i nogle minutter, hvorefter man tilføjer hvidvin - det lader man bruse op og koge lidt ind, samtidig med at risene suger væske. Løbende hælder man en grydeskefuld varm bouillon på, som man under omrøring lader risene absorbere - det gør man, indtil risene er perfekte, eller din bouillon er løbet tør. Når den er cremet og væsken er absorberet tilpas meget til, at du har en cremet ‘risengrød’ på konsistensen, rører du revet ost i blandingen og serverer den rygende varmt!

Hvilke ris skal jeg bruge?

Det er altid en god idé at bruge risotto-ris, eksempelvis Arborio - men du kan faktisk bruge det, vi kalder grødris. De har blot en tendens til at koge lidt mere ud og - sjovt nok - minde om risengrød i stedet. Man kan ikke bruge jasmin, basmati eller lignende, da konsistensen bliver underlig - altså, du kan godt bruge det, men så er det ikke en risotto længere!

Hvilken ost skal jeg bruge?

Parmesanost eller pecorino er absolutte favoritter - du kan også køre lidt nordisk og nappe en Vesterhavsost fra Thise. Det skal blot være en fast, smeltevenlig ost med masser af umami og dybde.

Hvad kan man tilføje til en risotto?

Fri leg! Grøntsager, sæsonens råvarer eller måske italienske klassikere såsom guanciale - du kan også bruge svampe, asparges, nødder, bacon og meget andet.

ANNONCE
Udskriv opskriften

Risotto

Italiensk klassiker!

2 portioner 20 minutter
Forberedelse: 0 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 450 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 3 dl risotto-ris
  • 2 dl hvidvin
  • 1 l bouillon (grøntsags)
  • 1 stk løg
  • 1 fed hvidløg
  • 100 gram parmesanost eller pecorino

Fremgangsmåde

  1. Snit løg og hvidløg helt fint. Svits i lidt olivenolie på en pande eller gryde, indtil de er klaret.
  2. Hæld risene op sammen med løg og hvidløg og svits et par minutter - tilsæt herefter hvidvin lad det koge lidt ind.
  3. Hæld en grydeskefuld bouillon over risene fra tid til anden, og lad det absorbere i risene under omrøring - fortsæt indtil du løber tør for bouillon eller risene er perfekte.
  4. Rør til sidst osten i, så du får den perfekte cremede konsistens og smag eventuelt til med salt og friskkværnet peber, inden du serverer.
Del

Seneste nyt

Annonce