Mandekogebogen

Sådan laver du IKEAs kødboller

Den perfekte opskrift på IKEA-kødboller.

Hvis du har været et smut forbi IKEA, så har du uden tvivl også smagt deres famøse köttbullar.

Enten elsker man dem, eller også hader man dem.

Og nu har IKEA løftet sløret for, hvordan du laver netop den helt rigtige IKEA-delle samt den famøse sauce.

Følg med herunder og bring IKEA hjem til dig!

ANNONCE
Sådan laver du IKEAs kødboller
Udskriv opskriften

Köttbullar IKEA

Ikonisk opskrift på IKEA-kødboller!

16 portioner 50 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 40 minutter
Ca. 250 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 500 gram hakket oksekød
  • 250 gram svinefars
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stk løg
  • 100 gram brødkrummer
  • 1 stk æg
  • 5 spsk. mælk
  • 1½ tsk groft salt
  • 1½ tsk friskkværnet peber
  • 40 gram smør
  • 40 gram hvedemel
  • 150 ml grøntsagsbouillon
  • 150 ml oksebouillon
  • 150 ml piskefløde
  • 1 spsk. soyasauce
  • 1 spsk. dijon-sennep

Fremgangsmåde

  1. Saucen: Smelt smørret på en pande. Pisk hvedemelet i den smeltede smør og rør rundt i 2 minutter. Tilføj bouillonerne og når det bruser op, tilføjer du fløden, soya og dijon-sennep. Lad det simre, indtil det tykner.
  2. Kødbollerne: Rør svine- og oksefars grundigt sammen. Hak løg og hvidløg fint og tilføj til farsen sammen med brødkrummerne og ægget. Tilføj mælken og krydr med salt og peber.
  3. Form små, runde kugler af fars og stil den i køleskabet i 2 timer. Varm lidt olie op på en pande og tilføj frikadellerne - steg dem gyldenbrune på alle sider. Når de er brunet af, lægges frikadellerne på et fad. Læg et låg på og bag dem i en forvarmet ovn på 180 grader i 30 minutter.
Del

Seneste nyt

Annonce