Mandekogebogen

Sandwich med æg, pesto og bacon

En velsmagende klassiker!

Der findes utallige forskellige sandwich og sandwich-opskrifter, som byder på spændende og lækkert fyld til både madpakke, aftensmad og den lille sult.

Ofte er det bedst at gå den simple vej - eksempelvis en BLT eller måske en Grilled Cheese.

En anden simpel klassiker er PEB-sandwich, som jeg valgte at kalde den i sin tid - nemlig Pesto, Eggs and Bacon. En skøn og smagfuld simpel sandwich med æg, bacon og pesto.

Du kan lave pestoen selv eller bare bruge de færdiglavede i supermarkedet som spread - dertil kogte æg, gerne let smilende, og sprød, sprød bacon.

Det er en simpel 3-ingrediensers opskrift til sandwich-fyld, men det spiller så fantastisk godt sammen.

Du kan bruge forskellige slags pesto, men pesto alla genovese aka. den klassiske grønne pesto er det bedste match.

Fang opskriften herunder: 

ANNONCE
Udskriv opskriften

Sandwich med æg, pesto og bacon

Smagfuldt og simpelt!

2 portioner 15 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 5 minutter
Ca. 150 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 4 stk brød i skiver (surdej, toast, baguette, etc.)
  • 6 spsk. pesto (hjemmelavet eller købt)
  • 3 stk æg
  • 8 stk bacon, skiver

Fremgangsmåde

  1. Steg bacon på pande eller i ovnen til bacon-skiverne er helt sprøde - lad dem ligge på fedtsugende papir, mens du forbereder resten. Laver du din egen pesto, kan du følge opskriften længere oppe på pesto alla genovese.
  2. Kog æggene ca. 8-9 minutter, så de er let smilende - pil dem og skær dem i skiver. Smør et gavmildt lag pesto på alle fire skiver brød. Fordel de 3 æg på to af skiverne. Læg bacon på toppen af æggeskiverne og luk sandwichene sammen. Enjoy!
Del

Seneste nyt

Annonce