Test: Nespresso Lattissima
Et kig på den nye Nespresso-maskine med indbygget mælkesystem.
Nespresso har for ret så nyligt lanceret deres flagship-makeover, Vertuo, som er det nye system, hvor de gamle kapsler er forældede til fordel for deres mere voluminøse kapsler - og mens de både lancerede en mere budgetvenlig og farverig en af slagsen i form af Vertuo POP, så har de også for nyligt lanceret en helt ny model med indbygget mælkefunktion.
Nespresso er på banen med en ny kaffemaskine, som falder på et tørt sted til hjemmebaristaer, som gerne vil lave latteart og lækre mælkebaserede kaffedrikke på deres kapselmaskine.
Hidtil har mælkedelen på de lidt ældre modeller af Nespresso været en ekstra remedie, som monteres ved siden af Nespresso-maskinen - den er en del af udstyrspakken, men er ikke integreret i selve systemet.
Men nu er tiden kommet til at Nespresso lancerer deres mælke-kompatible maskine, som går under navnet Nespresso Lattissima.
Vi har haft maskinen til låns i nogle uger for at se, hvad den nye funktion kan og hvordan den fungerer i praksis.
Design
Den nye model er en my mere robust at se på end eksempelvis Vertuo Next-modellen, men selve mælkemodulet fylder utrolig lidt i landskabet og giver egentlig bare maskinen et ekstra hjørne uden at stikke for meget ud i rummet.
Selve maskinen er kompakt men stilren i udseende og changerer mellem grå og sorte toner med rene linjer og det klassiske cirkulære look.
En ting som altid har været en kæmpe win-faktor på Nespresso-maskiner fortsætter i stor stil på denne model - nemlig det uhyre enkle styresystem. Det samme gør sig gældende på denne model, som lever op til Nespresso-maskinernes egenskaber til at være simpel og perfekte til en travl hverdag.
Ofte har Nespresso-maskiner bare 1-2 knapper tilgængelige - that’s it.
De ved, at man bare har brug for en kop kaffe og dem, som ejer en kapselmaskine gider ikke bruge tid på at skulle dosere vandet rigtigt til mængden - det hele skal bare køre automatisk og være indstillet på forhånd.
Det fortsætter på Lattissima-maskinen, som stadig bare har én knap til sort kaffe, der selv bliver afkodet efter størrelse på selve stregkoden af kaffen - og til mælkedelen er der blot en drejeknap til mælketypen og til rengøring af mælkeskummeren.
Helt simpelt og efter bogen, hvor man ofte kan gå i gang med sin Nespresso med blind for øjnene.
Funktion
Som nævnt er Nespresso velkendt for deres et-knap-system, og det gør sig også gældende på mælkefronten - selvom der er flere muligheder, så handler det i bund og grund stadig om at få sin kaffe med et tryk.
Man skal blot sætte en kapsel i systemet og trykke på en stor eller lille mælkebaseret kaffe, og så hiver den selv kaffe og mælk fra beholderne. Selve mælkebeholderen skal manuelt fyldes op og blot påmonteres på siden, og så klarer det automatiske system resten.
Det er en væsentlig forskel fra de tidligere mælkeremedier, som kunne skummes og varmes separat, for derefter manuelt skulle hældes i kaffen fra kapselproduktionen - to led til samme produkt. På denne maskine bliver leddene kombineret på en smart måde, så kaffen og mælken mødes i den endelige kop på egen hånd.
Og for drikkere af mælkebaserede kaffetyper er det et kæmpe win og en vigtig manuel besparelse på daglig basis - og så er den naturligvis kompatibel med alt fra almindelig mælk til havre- og mandelmælk. Kaffebrygningen kører med et fuldautomatisk system, hvor man køber de mælkebaserede kaffekapsler (der findes 3 forskellige varianter i skrivende stund), som selv doserer rationen af kaffe og mælk.
På den måde behøver du ikke jonglere med mængderne, men lade systemet styre den rette mængde passende til kaffens intensitet.
Desuden er maskinen også udstyret med evnen til at lave hele kander af kaffe, så du er fri for at skulle tanke enkelte kopper kaffe til gæsterne én af gangen - du kan købe kolben separat eller bruge en karaffel eller kaffekande, der passer i højden, derefter blot kapslerne, som aflæses til store mængder og så skal du ellers bare læne dig tilbage og se din Nespresso lave lidt over en halv liter kaffe på ingen tid.
Samlet set
Nespresso Lattissima er en skøn kaffekapsel-maskine til dig, der nyder godt af mælkebaserede kaffetyper og gerne lige vil springe det manuelle led over med selv at fylde kaffen i koppen.
Både sort kaffe og kaffe med mælk leveres med et enkelt tryk, når du har påmonteret mælkebeholderen og ladet systemet varme op i de 30 sekunder det blot tager. Det er en kaffemaskine, som er dedikeret til mælkekaffe-drikkere, så hvis du kun er til sort kaffe, skal du holde dig til en Vertuo Next.
Overordnet set en god, solid kaffemaskine, som brygger hurtig, velsmagende kaffe med et enkelt tryk - forbedret mælkesystem, hurtigere eksekvering på mælke-kaffe-kombien og desuden et design, der ikke bliver alt for voluminøst trods til tilføjelse ekstradetalje med integreret mælkesystem.
Nespresso Vertuo Lattissima
Størrelse: 190 x 407 x 315 mm
Pris: 2999 kroner