Mandekogebogen

Wagyu Bøf-bearnaise

En opgraderet klassiker!

Bøf Bearnaise er en evig klassiker - det er en opskrift og et element på et menukort, jeg som minimum altid overvejer, når jeg er ude at spise.

Man får det lækre, møre stykke kød serveret med en fuldfed, cremet Bearnaise-sovs - og selvfølgelig en eller anden form for kartoffel til.

Vi fik en sending af lækre udskæringer fra Jørgsholm-brødrene, som driver det nyopstartede WagyuPusher, hvor jeg kastede min kærlighed over en særlig udskæring.

Nemlig Bone-in Ribeye.

En ribeye, hvor benet forbliver på - hvilket gør, at den er nemmere at stege perfekt og smagen fra benet sidder tilbage. 

Denne slags kød skal helst spises rare eller medium rare, så opskriften herunder giver dig nogenlunde stegetider på en wagyu-ribeye på ben, så den har en lækker rød midte. 

De kære brødre beklagede også mange gange, efter jeg havde smagt Wagyu - det er nemlig pæææænt svært at vende tilbage til en 'almindelig' bøf igen. 

Til min opskrift på Wagyu Bøf Bearnaise har jeg gjort brug af min grundopskrift på Bearnaisesauce og så har jeg valgt at smide både af kartofler i ovn vendt i timian, olivenolie, salt og hvidløg og givet dem en time ved 180 grader - det giver nogle cremede, let sprøde kartofler, som agerer den perfekte suppeske til bearnaisen!

Se opskriften på, hvordan man steger en Bone In Ribeye herunder.

Her finder du opskriften på hjemmelavet Bearnaise-sauce.

ANNONCE
Udskriv opskriften

Wagyu Bøf-bearnaise

Opgraderet klassiker!

2 portioner 20 minutter
Forberedelse: 0 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 350 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1 stk wagyu bone in ribeye
  • ½ dl olie eller fedt
  • 70 gram koldt smør
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld rosmarin

Fremgangsmåde

  1. Tag kødet ud af indpakningen og læg dem på en tallerken i minimum 30-40 minutter, inden den skal steges - så den får stuetemperatur. Hvis du ikke bryder dig om at have kød frit stående på bordet (fluer etc.), så kan du stille den ind i en kold ovn og lade den 'vågne' op derinde i fred.
  2. Varm en pande op til død og flammer og hæld en halv deciliter olie eller fedt på - smid kødet på panden og giv den 3 minutter hård varme på begge sider. Drys herefter et godt lag salt på.
  3. Skru ned på middelvarme og smid smørret på. Knus hvidløgene med håndfladen og smid i smørret sammen med en kvist rosmarin.
  4. Giv den herefter 7-8 minutter på hver side ved middelvarme, hvor du løbende vender den (også gerne på højkant, så kanten får varme og skorpe ligeså). Skovl gerne smeltet smør over bøffen hele tiden, så den omsluttes af varme og smørsmag.
  5. Læg den efterfølgende på en tallerken og hæld den smeltede smør over. Lad den hvile i ca. 10-12 minutter, inden ud skærer den ud.
Del

Seneste nyt

Annonce