Mandekogebogen

Wool Roll/Garnnøgle-brød med chokolade

Forestil dig en kæmpe chokoladebolle-donut!

Wool Roll eller Wool Roll Bread er lidt af en internetsensation, hvor folk bager det famøse brød på grund af det smukke mønster.

Den er faktisk ret let at lave, og jeg har lavet min egen version af det.

Nemlig en chokolade-version - forestil dig en gigantisk chokoladebolle-donut!

Selve navnet hentyder til de mange fine mønstre, der ligger i overfladen - som godt kan ligne et bundt bomuldsgarn.

Jeg vil nu også mene, at det godt kunne ligne en vis 'kropsdel' syd for ryggen - men lad nu det ligge!

Selve brødet er fløjlsblødt, luftigt og lækkert - og så har jeg valgt at fylde den med mørk chokolade for lidt ekstra lækkerhed.

Selve teknikken til at bage den er egentlig ret simpel - dejen er godt mættet med mælkeprodukter, og selve udrulningen skal kombineres med en skarp kniv,

der kan lave mønsteret.

Herunder ser du et par billeder af teknikken.

Det er en hyggelig, nem familieaktivitet med børnene - hvor resultatet (uanset hvor præcis du er med snitningen) bliver en lækker, svampet og luftig chokolade-oplevelse!

Perfekt til indehygge, varm kakao eller en god kop eftermiddagskaffe.

Fang min opskrift på Wool Roll herunder:

ANNONCE
Hævet dej klar til videre brug.  - Wool Roll/Garnnøgle-brød med chokolade Hævet dej klar til videre brug.
Form 5 lige store boller.  - Wool Roll/Garnnøgle-brød med chokolade Form 5 lige store boller.
Rul ud til 10x20 cm og lav snit på halvdelen. - Wool Roll/Garnnøgle-brød med chokolade Rul ud til 10x20 cm og lav snit på halvdelen.
Læg fyld på den ikke-snittede halvdel.  - Wool Roll/Garnnøgle-brød med chokolade Læg fyld på den ikke-snittede halvdel.
Fold siderne ind og rul fra den ikke-snittede ende og henover fyldet for at lave en lille pølse.  - Wool Roll/Garnnøgle-brød med chokolade Fold siderne ind og rul fra den ikke-snittede ende og henover fyldet for at lave en lille pølse.
Læg dem i en smurt 20 centimeters form. - Wool Roll/Garnnøgle-brød med chokolade Læg dem i en smurt 20 centimeters form.
Klar til hævning.  - Wool Roll/Garnnøgle-brød med chokolade Klar til hævning.
Efter hævning.  - Wool Roll/Garnnøgle-brød med chokolade Efter hævning.
Efter bagning.  - Wool Roll/Garnnøgle-brød med chokolade Efter bagning.
Udskriv opskriften

Wool Roll: Garnnøgle-brødet - luftigt chokoladebrød med mønster

Flot og svampet brød!

4 portioner 2 timer, 30 minutter
Forberedelse: 5 minutter
Ventetid: 2 timer
Tilberedning: 25 minutter
Ca. 950 kcal pr. portion

Ingredienser

Dej
  • 350 gram hvedemel
  • 1 stk æg
  • 100 ml sødmælk
  • 100 ml piskefløde
  • 20 gram sukker
  • 25 gram gær
  • ½ tsk fint salt

Fyld og pensling
  • 50 gram chokolade (mørk eller lys)
  • 1 stk æggeblomme + 2 spsk. mælk

Fremgangsmåde

  1. Opløs gær i mælken og tilsæt piskefløde, sukker efterfulgt af hvedemel. Tilsæt nu salt og ælt det sammen i 4-5 minutter, indtil du har en god fast dej, som kun klistrer let.
  2. Form den til en kugle og lad den hæve i en skål pakket med husholdningsfilm, indtil den er dobbelt størrelse - ca. 1-1,5 time, alt efter temperaturen i dit køkken.
  3. Efter hævning deles brødet i fem lige store portioner - hver portion bliver formet til små kugler. Lad dem stå i 10 minutter og hvile.
  4. Rul dem herefter ud til aflange cirkler på 10x20 centimeter. Skær så mange snit, du kan på det lange led med en skarp kniv ned til ca. halvdelen af længden (se guiden længere oppe med billeder).
  5. Hak chokoladen og læg en portion på det stykke dej, du ikke har snittet i - fold siderne indover og rul den forsigtigt sammen uden at trykke på de strimler, du har skåret.
  6. Smør en rund form på 20 cm i diameter med smør (eller beklæd med bagepapir) og læg ruller løbende ned langs kanten, indtil de flugter med hinanden. Pak film over og lad dem hæve ved 60 minutter et lunt sted.
  7. Forvarm ovnen på 180 grader. Bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter, indtil den er gylden på toppen. Lad den afkøle i minimum 20 minutter, inden du skærer i den.
Del

Seneste nyt

Annonce