12 ting du (måske) ikke vidste om gin og tonic

Gin og tonic lyder som den mest simple cocktail i verden. Gin, tonicvand, is, lime – færdig. Men som med alt andet i livet gemmer der sig langt mere bag den sprøde, boblende facade. Faktisk har både gin og tonic en ret fascinerende historie, og kombinationen af de to har ført til en række små overraskelser, som du måske ikke kendte til. Så skænk dig selv en G&T, og dyk med ned i de sjove fakta bag den ikoniske drink.

Læs også: Sådan forvandler du mælk til græsk yoghurt

Gin startede som medicin

Tilbage i 1600-tallet brugte den flamske læge Franciscus Sylvius ginens forfader, genever, som en slags helbredende eliksir. Genever blev brugt til at lindre alt fra hjerteproblemer til galdesten. Juniperbærrene (dem der giver gin sin karakteristiske smag) var oprindeligt tilsat for at overdøve dårlig kvalitet på brændevinen. Det hele blev importeret til England under navnet "Dutch courage" – man mente, soldaterne blev lidt modigere med en slurk genever i hånden.

Verdens ældste sodavandsproducent lavede den første tonic

Tonicvand blev faktisk også opfundet som medicin. Schweppes lancerede deres første tonicvand i 1800-tallet – proppet med kinin, der skulle bruges mod malaria. Legenden fortæller, at de oprindelige beboere i Andesbjergene opdagede kininens effekt, da de drak bittert vand fra Cinchona-træets bark og slap af med deres feber. Hvor sand historien er, kan diskuteres, men kinin blev hurtigt fast inventar i briternes sundhedsstrategi.

Gin og tonic som malaria-medicin? Ikke helt

De britiske kolonister begyndte at blande gin og tonic for at maskere den bitre smag af kinin, og så var den klassiske cocktail født. Winston Churchill sagde endda berømt, at gin og tonic "reddede flere engelske liv end alle imperiets læger". Men helt så effektivt var det altså ikke – mængden af kinin i en flaske tonicvand rækker slet ikke til at holde malaria på afstand. Du skulle drikke over 60 pints tonicvand om dagen for at få nok!

Tonicvand får din drink til at lyse op under sort lys

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor visse drinks gløder på natklubber, skyldes det faktisk kininens fluorescens. Tonicvand lyser op under UV-lys – så jo mere tonic og jo mere kinin, jo stærkere lyser din drink.

Første skriftlige reference stammer fra en hestevæddeløb

Det første sted gin og tonic blev nævnt på skrift var i 1868 i et engelsk magasin fra Calcutta. Her blev drinken serveret ved slutningen af et hestevæddeløb – et tegn på, hvor populær kombinationen allerede var blevet i de britiske kolonier.

Gin og tonic hjalp sømænd mod skørbug

Længe før vitaminpiller fandtes, brugte sømænd citroner og lime mod skørbug. Da citrusfrugter ikke holdt længe, begyndte man at tilsætte tonicvand med citrusskal – og når det nu smagte bittert, kunne man lige så godt blande lidt gin i.

Klassisk gin kræver klassisk tonic

Er du typen, der holder fast i en Tanqueray eller Beefeater? Så skal du holde dig til de gode gamle tonic-mærker som Schweppes. Omvendt passer moderne, eksperimenterende gins langt bedre med craft-tonics som Fever-Tree med smag af eksempelvis hyldeblomst.

Gin-stilen ændrer smagen markant

Fra klassiske London Dry gins til den sødere Old Tom eller moderne Western Dry – hvilken gin du vælger har stor indflydelse på, hvordan din gin og tonic smager. Er du træt af den sædvanlige G&T? Så prøv at eksperimentere med andre gin-typer.

Vælg din tonic med omhu

Det er ikke kun ginnen, der kræver omtanke – din tonic kan også variere vildt i smag. Kig efter mængden af kinin, sødestoffet (sukker eller kunstigt?) og eventuelle smagsnoter. En tonic med rosmarin går nok ikke super sammen med en gin, der smager af kanel.

Spanierne har perfektioneret G&T

Spanien tager gin og tonic til næste niveau. Store glas, store isterninger, kvalitets-tonic og pynt som frugt, krydderurter og bitters gør, at du nærmest får en hel drinksoplevelse – ikke bare en hurtig blanding.

Din gin bestemmer pynten

Garnish er ikke kun til pynt – det kan løfte din gin og tonic. Klassiske gins går godt med citrus og enebær, mens en blomsteragtig gin måske kalder på lavendel eller rosenblade. Har du en gin med krydderinoter, så giv den et spark med appelsin eller kanel.

Så næste gang du hælder en gin og tonic op, ved du, at der gemmer sig en hel verden af historie og nørderi bag den simple drink. Skål!