Mandekogebogen

Amerikanske Double Chocolate Chip Cookies

En chokolade-tung hapser der går godt med et glas kold mælk!

Chocolate chip cookies er lækre. Double Chocolate chip cookies er dobbelt så lækre.

De Amerikanske chocolate chip cookies fandtes først i 1938 i Ruth Wakefield's kogebog "tried and true". Meningen dengang var, at de skulle gå godt sammen med is.

Men Double Chocolate chip cookies går faktisk godt til det meste, om du skifter småkagen ud med cookies til aftenkaffen, eller er mere til the eller mælk, så er de lækre cookies en god kompagnon.

Chocolate chip cookies er cookies med lækre chokoladestykker, men med double chocolate chip cookies blander du også kakao i dejen, så du virkelig får chokolade for alle pengene. Måske verdens bedste cookies! 

Uanset hvilke mængder chokolade du bruger til dine cookies, så er hjemmebagte cookies hurtige og nemme at lave - ingredienserne skal blot røres sammen, formes til kugler og afbages i ovn på en bageplade.

Lav endelig en ordentlig portion af disse double chocolate chip cookies, for du kan nemt fryse overskydende dej ned, og tø den op til senere brug.

Vil du gøre det endnu nemmere, deler du cookie dejen op i mindre portioner, i den størrelse du vil have dine cookies, så kan du bare putte dem på bagepladen direkte ud af fryseren, og have lækre friske double chocolate chip cookies på ingen tid.

Perfekt til uventede gæster. Det er nemt!

ANNONCE
Udskriv opskriften

Double Chocolate Cookies

Lækker amerikansk cookie med kakao og chokoladestykker

14 portioner 32 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 10 minutter
Tilberedning: 12 minutter
Ca. 500 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 125 gram sukker
  • 140 gram smør, stuetempereret
  • 125 gram brun farin
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 stk æg
  • 250 gram hvedemel
  • 1 spsk. kakaopulver
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk fint salt
  • 1 tsk natron
  • 200 gram chokolade (mørk eller lys)

Fremgangsmåde

  1. Tag smør ud af køleskabet et kvarter inden du går i gang med dine cookies. Det er vigtigt at smørret er blødt og til at arbejde med.
  2. Tilføj sukker, brun farin, vaniljesukker og smør til en mellemstor røreskål. Rør det med maskine til ensartet i konsistensen. Herefter tilsætter du et æg og rører det sammen med sukkerblandingen.
  3. Bland hvedemel med kakao, natron, bagepulver og salt - og rør det i sukkerblandingen.
  4. Hak chokoladen og rør den i dejen.
  5. Hvis cookie-dejen er blevet så blød at den flyder ud, sættes den i køleskabet i 10-15 minutter inden næste skridt.
  6. Tænd ovnen på 175 grader (C) og varmluft.
  7. Beklæd en bageplade med bagepapir - og tag dejen ud af køleskabet. Nu skal du lave cookie-kugler.
  8. Form dejen til små runde, faste kugler - omkring 40 gram stykket, svarer til en skrabet iskugle-ske. Kuglerne formes og sættes på bagepladen, hvor du giver dem et lille tryk med hånden. Sørg for at have god luft mellem hver kugle (gerne 4 cm).
  9. Denne opskrift giver cirka 14 mellemstore cookies - og jeg plejer at bage dem over to bageplader, for at være sikker på småkagerne ikke flyder sammen under bagning.
  10. Dine cookies skal bage mellem 10 og 12 minutter i midten af ovnen. Hold øje med dem - hvis de allerede er blevet mørkere i kanterne efter 10 minutter, er de klar til at komme ud.
  11. Når dine cookies er ude af ovnen, bør du overføre både cookies og bagepapir til en bagerist. Når de har kølet af et par minutter, overfører du forsigtigt cookies direkte til risten og fjerner bagepapiret, her skal de igen køle af i 5-10 minutter, hvorefter de er klar til servering.
Del

Seneste nyt

Annonce