Derfor troede Europa i århundreder, at tomater var giftige
Hårde tider.
-
Foto: Pexels
I dag er det næsten umuligt at forestille sig et køleskab uden en bakke tomater liggende. De ryger i alt fra burgere og salater til pizzaer, salsa og ketchup – men tro det eller ej, engang blev tomaten betragtet som en dødsensfarlig plante i store dele af Europa.
Læs også: 10 lækre fyld til cookies
Så hvordan gik det lige til, at noget så uskyldigt og velsmagende som en tomat blev stemplet som potentielt dødelig? Svaret skal findes i en kombination af botaniske misforståelser, et par uheldige insektvenner og – måske mest kuriøst – de tallerkener, aristokraterne spiste deres tomater af.
Skyldig på grund af familienavn
Tomaten kom oprindeligt fra Sydamerika, hvor den blev dyrket og spist af lokale befolkninger i århundreder. Men da europæiske opdagelsesrejsende tog planten med hjem i 1500-tallet, begyndte problemerne. En italiensk botaniker ved navn Pietro Andrae Matthioli noterede sig, at tomaten – ligesom den frygtede belladonna-plante (også kendt som dødelig natskygge) – tilhørte natskyggefamilien. Belladonna er som bekendt giftig, og det var nok til, at tomaten fik et blakket ry.
Oven i hatten kom frygten for den grønne tomatorm, der ofte gemte sig i frugten. Den lille larve gjorde ikke noget videre godt for tomatens image. Og så er der den famøse historie om de fine folk, som spiste tomater af flotte, tunge tallerkener lavet af pewter – en legering, der ofte indeholdt bly. Den syreholdige tomat fik blyet til at sive ud i maden, hvilket resulterede i blyforgiftning. Ikke ligefrem den bedste reklame for tomaten, som derfor i mange nordeuropæiske lande blev henvist til prydplante-status i mere end et århundrede.
Tomatens comeback: Fra giftig til genial
Heldigvis blev tomatens ry langsomt genoprettet. For selvom de fine i Europa rynkede på næsen, var der andre steder i verden, hvor tomaten stadig blev værdsat som en vigtig ingrediens – ikke mindst i Syd- og Mellemamerika samt Mexico.
Efterhånden som flere begyndte at eksperimentere med tomater i madlavningen, og videnskaben fik kortlagt de faktiske giftstoffer i natskyggeplanter, gik det op for folk, at den modne tomatfrugt faktisk er ganske harmløs. Det giftige stof solanin findes primært i plantens blade og grønne dele – ikke i de røde, saftige frugter.
Og så var der selvfølgelig pizzaens opfindelse i Napoli i slutningen af 1800-tallet. Kombinationen af tomatsauce, ost og brød var med til for alvor at cementere tomatens plads som fast inventar i køkkenet – først i Sydeuropa og siden i hele verden. Også herhjemme gik det op for folk, at tomater måske var mere guf end gift.
En myte fortæller endda, at en amerikansk oberst ved navn Robert Gibbon Johnson i 1820 demonstrativt spiste en tomat foran en flok skeptikere i New Jersey for at vise, at han ikke faldt død om. Om historien er sand, vides ikke med sikkerhed, men ét er sikkert: Tomatens ry fik vendt skuden.
Så næste gang du tager en bid af en saftig tomat, kan du passende sende en tanke til de mange århundreders fejltagelser og misforståelser, der næsten satte en stopper for én af køkkenets mest alsidige frugter. Godt vi fik smagen tilbage på rette spor!
