Mandekogebogen

Fugazzeta

Den argentinske pizza!

Der findes utallige afskygninger af pizzaer rundt omkring i verden og en af de mere voldsomme, vilde og vanvittige afarter finder man i det argentinske køkken.

En Fugazzeta. 

I al sin enkelthed indbagt ost toppet med oregano og løg.

Så bliver pizzaen bagt i en høj pande, hvor man til sidst for en blød, cremet og ostet pizza, som virkelig er en heftig sag. 

Simpelt, nemt og lækkert!

Du kan variere med forskellige smelteoste, eller endnu bedre - kombinere dem - eventuelt med lidt ekstra gouda eller lignende til midten.

Se opskriften herunder:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Fugazzeta

Argentinsk pizza!

2 portioner 1 time, 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 1 time
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 1500 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 250 gram hvedemel
  • 1½ dl vand
  • 10 gram gær
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ tsk salt
  • 250 gram frisk mozzarella
  • 1 stk løg
  • 1½ spsk. oregano
  • 2 spsk. vesterhavsost/parmesanost

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave dejen ved at opløse gæren i vandet og tilsætte olivenolien.
  2. Hæld nu melet i skålen sammen med salt lidt af gangenog rør det på røremaskine i nogle minutter - spæd til med melet løbende, indtil du har en dej, som slipper kanterne - alt efter meltype kan den kræve mindre eller mere mel, jeg har brugt helt almindeligt hvidt billigt hvedemel. Lad dejen hæve i køleskabet i 1 time i en skål med film over.
  3. Forvarm ovnen til 200 grader.
  4. Snit løget helt tynde, eventuelt på et mandolinjern og stil dem klar.
  5. Find en høj pande på ca 22-24 centimeter - læg eventuelt bagepapir i bunden for at den nemmere slipper efter bagning.
  6. Rul de to dejklumper ud til cirkler, som passer i diameteren med panden - læg den første cirkel i bunden og top af med frisk mozzarella. Drys med en spiseskefuld oregano.
  7. Læg den anden cirkel på toppen og sørg for at klemme dem helt sammen rundt i siderne.
  8. Drys nu det resterende oregano og de fintsnittede løg på toppen efterfulgt af vesterhavsosten.
  9. Bag den i ca. 25 minutter - hvis løg og ost på toppen bliver lidt for mørk halvvejs inde, så læg et stykke bagepapir eller stanniol over.
Del

Seneste nyt

Annonce