Fyldt butternut squash med spicy oksekød
Sød græskar med spicy oksekød.
Butternut Squash er en gudespise, hvis man finder den rigtige måde at servere den på. Personligt kan den godt blive lidt for sød i smagen, hvis man bare bruger den til fritter. Men hvis man derimod bager dem og fylder den med oksekød, så begynder man at finde den rigtige smagsbalance! Grøntsagen kommer for alvor i sæson i august, men kan nok godt findes ved supermarkeder med et solidt grøntsagsudvalg.
Tidligere på året lavede jeg et samarbejde med Svansø, hvor jeg fandt ud af, at man kunne pifte en fyldt butternut squash op med deres nye chili-pesto.
Se opskriften herunder:
Fyldt butternut squash med spicy oksekød
Grøntsager og kød i harmoni!
2 portioner
1 time
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 50 minutter
Ca. 1700 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 50 minutter
Ingredienser
- 1 stk butternut squash
- 400 gram hakket oksekød
- 1 håndfuld koriander
- 2 stk rødløg
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 50 gram fetaost
- 1 dl sukker
- 1 dl eddike
- 2 stk lime
- 70 gram mørk chokolade
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber
- 1 spsk. spidskommen, stødt
- 1 stk chilipesto, svansø
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader. Flæk din butternut. Skrab kernerne ud og snit nogle linjer i overfladen på de to halve græskar. Dryp lidt olivenolie på og bag dem i ovnen i ca. 40 minutter.
- Mens græskarret er i ovnen, kan du opløse sukkeret i eddiken. Mens det sker, hakker du dine rødløg i smalle skiver - kom dem i den varme eddike og lad det trække i ca. 30 minutter eller indtil servering.
- Hak løg og hvidløg og bland det sammen med fars, krydderier, lidt af eddike-lagen, lidt frisk koriander, chokolade og chili-pesto. Lad det hele simre i 15-20 minutter.
- Tag den rygende varme græskar ud af ovnen og læg en halv på hver tallerken. Fyld udhulningen op med kødet, drys med feta og læg ringe af syltede rødløg på toppen. Afslut med frisk koriander, limebåde og lidt limesaft.