Mandekogebogen

Hverdagstarteletter på lynbouillon

Når du ikke lige har tid til at koge en hel suppehøne!

Den klassiske tartelet eller høns i asparges er ofte et måltid placeret ved højtiderne, men med lidt små fifs og tricks kan man uden den store tid i køkkenet sagtens lave dem til hverdagsmaden.

Det vigtigste element i opskriften er, at man ikke behøver arbejde med en suppehøne, men blot kan nøjes med klassisk kylling.

Man kan enten gå den velforberedte vej og lave saucen med sin hjemmelavede bouillon, eller lave en lynbouillon på stedet.

ANNONCE
Udskriv opskriften

Tarteletter

Nem udgave af den famøse klassiker.

6 portioner 40 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Ca. 400 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 2 stk gulerod
  • 2 stk porrer
  • 2 stk løg
  • 2 stk kyllingebryst
  • 1 dl piskefløde
  • 1 stk hvide asparges, glas
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk. majsstivelse
  • ½ dl mælk
  • 6 stk tarteletskåle

Fremgangsmåde

  1. Smelt en god klat smør på en varm pande og brun gulerødder, porrer, løg og krydr med salt og peber.
  2. Brun det godt af. Tilsæt herefter vand på panden, så alle elementerne er halvt dækket.
  3. Lad det simre i godt 20 minutter. Hæld derefter alt indholdet over i en gryde og læg to kyllingebryster ned i væsken.
  4. Lad det hele simre sammen i 30-40 minutter. Tag kyllingen op og læg til side.
  5. i væsken og hæld den i en lille kasserolle. Smag på den – mangler den salt og lignende, så justerer du med flere krydderier og ellers kan du koge den mere ind.
  6. Jævn den med fløde, og gør saucen lidt tykkere maizena opløst i mælk. Skær det møre kylling i mindre stykker sammen med hvide asparges og lad det simre med 10 minutter i saucen.
  7. Servér i rygende varme tarteletskåle!
Del

Seneste nyt

Annonce