Hvis dit skærebræt ser sådan ud, er det tid til at smide det ud
Tid til en udskiftning?
-
Foto: Pexels
Vi bruger dem hver dag. Til grøntsager, kød, brød, endda lige til at smække et hurtigt ostebræt sammen. Skærebrætter er køkkenets arbejdshest, og uanset om du sværger til plastik eller træ, har du sikkert et par stykker liggende. Men hvornår har du egentlig sidst kigget nærmere på dem? Og ikke bare sådan overfladisk – men virkelig tjekket, hvordan de ser ud? Hvis dit skærebræt ligner et krigsskueplads fyldt med ridser, hakker og små revner, er det nok tid til at tage en beslutning: Ud med det gamle.
Læs også: Sådan spotter du ultraforarbejdede varer
De små ridser, du ikke må ignorere
Hver gang du skærer, hakker eller fileterer på dit skærebræt, efterlader din kniv små snit i overfladen. I starten er det nærmest charmerende – en slags patina, der vidner om flittigt brug. Men over tid udvikler de sig fra harmløse småskrammer til dybe furer, der er perfekte gemmesteder for bakterier og madrester. Selv den grundigste vask kan ikke garantere, at alt snavs og fugt bliver fjernet fra de mikroskopiske sprækker. Og det er her, problemerne begynder.
Især hvis du arbejder med råt kød eller fisk, kan bakterier som salmonella og listeria slå sig ned i de dybe ridser og blive hængende – uanset hvor meget sæbe og varmt vand du bruger. Så hvis dit skærebræt ligner noget, der har været på overarbejde, er det nok sundere at kassere det.
Revner og splinter = game over
Det næste røde flag er synlige revner eller små sprækker i selve brættet. Særligt træskærebrætter kan begynde at slå revner, hvis de ikke bliver vedligeholdt ordentligt (ja, de skal faktisk olieres jævnligt). Når revnerne først opstår, bliver det nærmest umuligt at rengøre dem ordentligt. Og hvis skærebrættet begynder at splintre? Så er der kun ét sted, det skal hen: skraldespanden.
Den evige misfarvning
Så er der dem, der har skærebrætter med permanente pletter – rødbedesaft, karry, tomatsovs. Det er ikke kun et æstetisk problem. Hvis overfladen har absorberet væske og farve, har den med stor sandsynlighed også absorberet bakterier. Et farvet og plettet bræt kan være tegn på, at materialet er blevet for porøst til sikkert brug.
Hvilket skærebræt skal du vælge som erstatning?
Når du så står og skal udskifte dit gamle board, er der et par gode valg. U.S. Department of Agriculture anbefaler skærebrætter med en ikke-porøs overflade – altså materialer som plastik eller hårdt træ.
Plastikskærebrætter er praktiske, billige og lette at rengøre. De holder typisk 1-5 år alt efter brug. Et solidt bud er HOMWE’s BPA-fri plastikskærebræt-sæt – slidstærkt, skridsikkert og venligt mod dine knive.
Træskærebrætter, især lavet af bambus, er populære for deres naturlige antibakterielle egenskaber. Bambus er hårdt, modstandsdygtigt overfor fugt og kræver en del kraft for at ridse – hvilket gør det svært for bakterier at få fodfæste. Dog skal du være opmærksom på, at træbrætter kræver lidt mere kærlighed med olie og korrekt tørring.
Så næste gang du kigger på dit trofaste skærebræt og ser en labyrint af ridser og revner, ved du, hvad der skal ske. Ingen grund til at tage chancen – det er tid til at opgradere.
