Kentucky Fried Fries
Sprøde, panerede fritter!
Fritter i rasp eller måske bread fries er en lækker pommes frites-klassiker, hvor man vender kartoflerne i en rasp.
Men skal man gå hele vejen, så skal man prøve Kentucky Fried Fries - en specialitet på visse KFC-restauranter, hvor man simpelthen panerer kartoffelskiver ligesom man gør med selve kyllingen.
Det giver en sprød og saftig kartoffel, som for alvor kan trække noget dip!
Den er utrolig nem at lave og kan varieres på mange punkter i forhold til blandingen af krydderier.
Herunder får du min opskrift på Kentucky Fried Fries:
Kentucky Fried Fries
Sprøde snacks.
2 portioner
20 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ca. 750 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 10 minutter
Ingredienser
- 4 stk kartofler, mellemstore
- 1 stk æg
- 2 dl hvedemel
- 1½ tsk hvidløgspulver
- 1½ tsk røget paprika
- 1 tsk salt + peber
- 4 dl fritureolie/solsikkeolie
Fremgangsmåde
- Skræl kartoflerne og skær dem i ca. 1-1,5 cm tykke skiver. Læg dem i koldt vand for at trække stivelse ud i 10-20 minutter. Dup dem herefter helt tørre lige inden, de skal paneres.
- Pisk ægget sammen i en dyb tallerken og bland hvedemel med krydderier i en anden - dyp først kartoflen i melblandingen, derefter i æggeblandingen og til sidst tilbage i melet, hvor du presser det godt sammen omkring kartoflen for at få en ujævn overflade.
- Varm olien til ca 170 grader og steg dem 4-5 af gangen i 1,5-2 minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Læg dem på fedtsugende papir og spis dem umiddelbart efter stegning for at bevare sprødheden.