Kransekage
Den ikoniske kransekage er perfekt til nytår
Det er nok ikke mange, der ville vælge kransekagen som deres absolutte kagefavorit, men den traditionelle marcipankage er en kærkommen tradition, når den en gang om året trækkes frem til Nytårsaften.
Kransekagen er en dansk opfindelse, man ikke finder ude i det store udland - og selvom det kan friste at give overpris i supermarkedet, er der ingen grund til det - den er nemlig utrolig let at kreere selv.
Traditionerne omkring kransekagen er lige så mange, som der er danskere - men traditionelt set, er det en der bringes på bordet sammen med nytårschampagnen - Klokken 23.40 plejer vi at sætte kransekagen på bordet - så er den klar, hvis der lige er nogle der mangler en midnatssnack, til at skåle det nye år ind!
Kransekage
Nytårsklassikeren
8 portioner
21 minutter
Forberedelse: 15 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 6 minutter
Ca. 650 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 6 minutter
Ingredienser
- 500 gram marcipan
- 180 gram flormelis
- 1 stk æggehvide, pasteuriseret
Fremgangsmåde
- Skær marcipan ud i mindre stykker og hæld i en røreskål
- Ælt flormelis og æggehvide i marcipanen, til du får en ensartet masse
- Forvarm ovnen til 230 grader (alm ovn-funktion)
- Din kransekagedej er nu klar til udformning. Dejen hæver ikke, så formgivningen er ret ligetil.
- Hvis du skal lave et kransekagetårn, skal du rulle dejen ud i pølser , der bliver 2 centimeter mindre per lag: 26 cm, 24 cm, 22 cm, 20 cm, 18 cm, 16 cm osv.
- Bag dine kransekageringe i ovnen i cirka seks minutter. Hold godt øje med ringene - de må kun lige tage en let gylden farve.
- De færdige ringe pyntes med hvid sukkerglasur oog stables til et flot tårn
- Godt nytår!