Mandekogebogen

Kransekage-issandwich med kirsebær-is

Når julen møder nytår i en dessert!

Hvis der er en slags is, jeg har været vild med, siden jeg var et lille barn - så er det en is-sandwich.

Ideen med en blød is svøbt i en eller anden form for dej, kage eller kiks? Det fungerer bare. Maxibon er terapi for sjælen!

Men heldigvis kan man ret nemt lave sine egne is-sandwich - jeg har tidligere lavet opskrifter med is a la Brownie-issandwich og Drømmekage-issandwich.

Da denne opskrift er udviklet op til jul og nytår, fik jeg en idé om, at man måske kunne kombinere julen og nytårsbraget i én og samme dessert.

Heraf fik jeg idéen - Kransekage-issandwich med kirsebæris!

Her får man kirsebærsauce-smagen fra risalamanden og marcipan-smagen fra nytårets kransekage - i en og samme bid!

Det giver en utrolig god smag og konsistens - og den kan laves hele året rundt.

For at man ikke skal være bundet af kirsebær-sæsonen om sommeren, så er denne opskrift og isen dertil lavet på amarena-kirsebær, som man stort set kan købe året rundt.

De har en dyb, fyldig og lækker smag og giver en masse dybde til desserten.

Svøbt omkring spiralbunde af kransekagemasse 'overtrukket' med glasur - ikke et øje tørt!

Fang min opskrift på kransekage-issandwich herunder:

ANNONCE
Fordel kransekagemassen i 8 portioner.  - Kransekage-issandwich med kirsebær-is Fordel kransekagemassen i 8 portioner.
Rul hver portion ud i 35 cm pølser.  - Kransekage-issandwich med kirsebær-is Rul hver portion ud i 35 cm pølser.
Sno dem til en snegl. - Kransekage-issandwich med kirsebær-is Sno dem til en snegl.
Klar til afbagning.  - Kransekage-issandwich med kirsebær-is Klar til afbagning.
Efter bagning og glasur. - Kransekage-issandwich med kirsebær-is Efter bagning og glasur.
Færdig kirsebær-is. - Kransekage-issandwich med kirsebær-is Færdig kirsebær-is.
Færdige issandwich! - Kransekage-issandwich med kirsebær-is Færdige issandwich!
Udskriv opskriften

Kransekage-issandwich med kirsebær-is

Nytår møder Jul!

4 portioner 2 timer, 22 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 2 timer
Tilberedning: 12 minutter
Ca. 1000 kcal pr. portion

Ingredienser

Kransekagebund
  • 200 gram marcipan
  • 1 stk æggehvider
  • 60 gram flormelis
  • 1 dl yderligere flormelis (til udrulning og glasur)

Kirsebær-is
  • 2½ dl piskefløde
  • 2 dl sødmælk
  • 1 dl sukker
  • 1½ dl amarena-krisebær på glas, lagen herfra
  • 1 dl amarena-krisebær på glas, kirsebærrene herfra
  • 6 stk æggeblomme
  • 1 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave isbasen - pisk sukker, æggeblommer og vaniljesukker til en luftig æggesnaps i 3-4 minutter. Når den har en luftig konsistens, piskes lagen fra Amarena-kirsebærren i - efterfulgt af sødmælk og piskefløde, indtil massen er ensformig.
  2. Hæld ismassen i en gryde og varm den op ved svag til middelvarme under omrøring, indtil du har en temperatur på 83 grader - brug et termometer. Tag straks gryden af varmen, når den har nået temperaturen og hæld det i en anden skål, så gryden ikke giver eftervarme. Køl det helt ned til stuetemperatur og køl det herefter helt ned i køleskabet.
  3. Forvarm ovnen på 180 grader varmluft. Lav i mellemtiden kransekagebundene ved at piske revet marcipan sammen med æggehviden og flormelis - når den er let klistret, hældes den ud på et flormelis-drysset bord. Del den i 8 lige store portioner.
  4. Rul hver portion ud til en aflang pølse på 35 cm i længden. Rul dem enkeltvis sammen til en lille 'snegl' og læg dem på en bageplade. Afbag dem, til de bliver let gyldne i 12 minutter. Lad den køle helt af. Bland lidt vand i din resterende flormelis og sprøjt glasur på toppen.
  5. Ismassen køres på ismaskinen, når den er afkølet - herefter hældes den i et fad eller en form, som kan give en højde på 3,4 centimeter til isen, som du efterfølgende kan udstikke til is-bundene. Smør den ud i et fad med bagepapir og stil den i fryseren i en time - når den har sat sig, kan du forsigtigt udstikke iscirkler, der passer i størrelsen med dine bunde - klem bundene let sammen om isene og stil dem i fryseren i minimum 30 minutter, inden de er klar til servering.
Del

Seneste nyt

Annonce