Mandekogebogen

Paradisæbletærte med marcipan-crumble

Paradisæbler kan meget mere end bare gelé!

Har du et paradisæbletræ i haven eller i nærheden, men ikke helt ved, hvad du skal bruge det til?

Så er det første skridt altid gelé - de ofte sure paradisæbler indeholder store mængder pektin, så det bliver til en fantastisk gelé.

Men hvis du vil pifte det lidt op, så skal du bruge paradisæblerne til æbletærte.

Den syrlige, fine smag passer perfekt til en sødlig tærtebund.

Og så har jeg en sort i haven, som giver en fantastisk farve af rødt frugtkød, da æblesorten Maypole har en tendens til ikke at oxidere og blive brun.

Har du almindelige æbler i overskud?

Så passer bunden heldigvis også perfekt til de fleste æblesorter!

Se med herunder - opskriften svarer til én almindelig tærte eller to mini-tærter:

ANNONCE
Udskriv opskriften

Paradisæbletærte med marcipan-crumble

Syrligt og lækkert!

4 portioner 30 minutter
Forberedelse: 10 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 20 minutter
Ca. 1150 kcal pr. portion

Ingredienser

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl smør
  • 1 dl hasselnødder
  • 1 dl sukker
  • 2 tsk kanel
  • 1 stk æg
  • 6 stk paradisæbler
  • 1 dl marcipan, revet

Fremgangsmåde

  1. Bland alle ingredienserne på nær æblerne sammen i en skål og pisk det grundigt sammen til en ensformig masse.
  2. Fordel dejen i små smurte tærteforme.
  3. Skær både af paradisæblerne (eller normale æbler) i skiver og læg dem ovenpå dejen med et let tryk.
  4. Bag dem i en forvarmet ovn på 180 grader i 20 minutter.
Del

Seneste nyt

Annonce