Sådan frituresteger du din juleand
Next level julemad!
Der findes utallige måder, hvorpå du kan lave den famøse andesteg til juleaften.
Men hvis du skal lidt ud af komfortzonen og eksperimentere med noget nyt, så kan du lave den i friture!
Det lyder helt absurd med så stor en fugl i den gyldne brønd, men det fungerer bare.
Herunder kan du se en step-by-step gennemgang af, hvordan du forvandler en kæmpe, rå pipfugl til friturestegt herlighed:
1) Andens størrelse
Du skal sørge for at finde en and med en kampvægt på ca. 3-4 kilo, og så skal den selvfølgelig være helt optøet og klar til kamp på dagen!
2) Motherfucker stor gryde
Du skal minimum have en gryde på ca. 30 liter - gerne mere, da den gyldne brønd bliver ekstra livlig med så store mængder.
3) Stativ eller indbygget kurv
Du skal kunne hive anden op og ned for at holde øje med den, eller eventuelt vende den. Hvis du kan finde en metalkurv, som passer i størrelsen, er dette mest ideelt. Ellers kan du eventuelt lave en kødkrog, som du kan hænge fast i enden på anden.
4) Stegetermometer
Simpel ting. Men du er NØDT til at have styr på temperaturen på olien hele vejen i gennem.
5) Olie - RIGELIGE MÆNGDER
Hvor meget olie du skal bruge, afhænger af størrelsen på den gryde. Men uanset hvad er det MEGET. Du skal gerne kunne have hele fuglen 'under vand' med fem centimeter til toppen af olien - rapsolie eller solsikkeolie er ideelt.
6) Pas på køkkenet
Det kan være en god idé at enten hive en transportabel kogeplade eller gasbrænder med udenfor, da så store mængder olie kan være ganske farligt i køkkenet. Uanset hvor du dypper fuglen, så pas på!
7) Dagen før - mål oliemængden
Dagen inden du skal bruge fuglen sørger du for, at den er helt optøet og så lægger du den i gryden. Herefter fylder du den med vand, og sætter et mærke, hvor vandkanten er. Så ved du nemlig, hvor meget olie du skal hælde i dagen efter!
8) Dagen før: Krydr!
Dagen før skal du sørge for, at kalkunen bliver tørret helt af og derefter tildækket i en god, solid rub - eventuelt røget paprika, løgpulver, hvidløgspulver, chili, salt og peber. Dæk fuglen og smid den i køleskabet natten over.
9) Stuetemperatur
Dagen hvor fuglen skal steges, hiver du fuglen ud ca. 2 timer før stegning, så den får stuetemperatur. Ellers bliver stegningen ikke ligeligt fordelt.
10) Varm olien
Varm olien op til ca. 180 grader.
STEGNINGEN!
Når olien er varmet op, lægger du forsigtigt fuglen i olien - hvis du har tørret den ordentligt og dækket den med krydderier, så burde sprutteriet være overkommeligt.
Nu skal du sørge for, at temperaturen forbliver på ca. 180 grader.
Stegetiden afhænger af, hvor god du er til at holde temperaturen - hvis den ligger stabilt skal du forvente ca. 8 minutter pr. kilo pipfugl.
Det vil sige ca. 28-30 minutter i den gyldne brønd for at and på 3600 gram.
Nu skulle skindet gerne være herligt gyldenbrunt og sprødt, og kødet mørt som bare fanden! For at være sikker på, at kødet er tilberedt færdigt, kan du bruge et stegetermometer - brystkødet skal være ca. 74 grader og det 'mørke' kød skal være ca. 80 grader.
Enjoy!