Sandkage med overraskelse
Klassisk sandkage med et mønster i hjertet.
Sandkage er en meget klassisk form for bagværk - men heldigvis er der mange måder at optimere den på!
Eksempelvis ved at 'marmorere' den ligesom en marmorkage - bare lidt mere avanceret end et ekstra lag af chokoladekage.
Og det er faktisk ganske nemt at få et pænt mønster i sin kage - det kræver bare lidt forberedelse.
Herunder får du en guide til, hvordan du opnår et mønster i kagen - i denne omgang et rødt, saftigt efterårsæble!
Step 1: Mønsteret
Mønsteret er det første, der skal laves. I dette tilfælde skal vi bruge et rødt æble, et blad og en stilk. Til det skal vi have en grunddej, som vi senere kan farve med frugtfarve.
(Ingredienslisten til dejene findes i bunden af artiklen).
Tag en deciliter af dejen i en separat skål samt 2 deciliter af dejen i en anden skål.
Den store skål tilbage med mest dej i skal farves rødt - den mindste får kakaopulver for at efterligne stilken og den mellemstore får grøn frugtfarve.
Når du har ramt den ønskede farve, så smøres dejene ud på en bageplade med bagepapir i et tynd lag. Bundene bages i en forvarmet ovn på 180 grader i 12 minutter.
Lad dem køle af.
Når dejen er afkølet, bruger du en udstikker/et glas eller noget, der giver æbleformen til at udstikke cirkler af den røde dej - den samme tilgang gøres med bladdelen, som kan opnås ved først at lave en cirkel med en melon-udhuler og derefter halvere cirlken - eksperimenter lidt frem! Og til stilkene kan du skære små strimler af den brune dej.
Step 2: Kagen
Lav dej nummer 2 (opskriften i bunden af artiklen) og fordel et lille lag i bunden af en smurt kagefad.
Saml de røde cirkler på række og læg dem forsigtigt ovenpå dejen i formen - fordel dejen langs kanten, og læg bladene ovenpå æblerne ved at bruge dejen som en stabilisator. Sæt stilkene på plads i midten og fordel resten af dejen, som de bagte elementer er dækket.
Bag kagen i en forvarmet ovn på 150 grader i 50 minutter.
Sandkage med overraskelse
Overraskelse i fyldet!
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 50 minutter
Ingredienser
- 400 gram smør
- 400 gram sukker
- 5 stk æg
- 400 gram hvedemel
- 3 tsk bagepulver
- 1 dl sødmælk
- 1 spsk. kakaopulver
- 2 stk frugtfarve, diverse
- 1 tsk romessens, kan undlades
- 2 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
- Dej 1 til mønsteret: Pisk 150 gram smør sammen med 150 gram sukker. Pisk to æg i dejen - et ad gangen. Si 150 gram hvedemel og 1 tsk. bagepulver ned i blandingen og vend det grundigt sammen. Fordel nu dejen i 3 skåle (læs under step 1, hvor meget der skal fordeles). Du kan nu vælge at lade kagen være helt sandkage-klassisk - jeg valgte at putte lidt romessens i min røde dej for at skabe lidt dybde.
- Dej 2: Pisk 250 gram smør med 250 gram sukker. Pisk 3 æg i dejen - et ad gangen. Si 250 g hvedemel, 2 tsk. vaniljesukker og 2 tsk. bagepulver ned i blandingen og vend det grundigt sammen. Følg fremgangsmåden længere oppe!