Syltetøj med kirsebær og mørk rom
En velsmagende måde at udnytte de blodrøde kirsebær!
Kirsebær er i sig selv en fantastisk spise, men når man laver marmelade på dem, så har det ofte en tendens til at blive lidt ukonkret sød i smagen i sidste ende - det hele smager bare sødt. Derfor tilsætter man gerne lidt Amaretto til jul, så det får en aromatisk mandelsmag til jul og den obligatoriske ris a la mande. Men vi kan i sommerperioden i stedet pifte den op med lidt mørk rom og citronsaft, hvilket fremhæver kirsebærrets aroma og giver den en lækker kant
Kirsebærsyltetøj med mørk rom
Sådan undgår du, at det hele kun bliver sødt.
1 portion
45 minutter
Forberedelse: 30 minutter
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ca. 1150 kcal pr. portion
Ventetid: 0 minutter
Tilberedning: 15 minutter
Ingredienser
- 200 gram kirsebær
- ½ stk vaniljestang
- ½ stk citron, økologisk
- 1 dl syltesukker
- 2 spsk. mørk rom
Fremgangsmåde
- Fjern stenene fra kirsebærrene.
- Hæld de udstenede kirsebær i en gryde med sukker og vaniljestang + korn, hvorefter du bringer det i kog. Kirsebærrene skal være mørkerøde og saftige, hvilket både giver mere smag og bidrager med saft og konsistens til marmeladen. Tilsæt også citronsaft, så massen har lidt at begynde at koge på.
- Lad det hele simre i ca. 15 minutter, indtil kirsebærrene har mistet deres fasthed og konsistensen er mere tyktflydende.
- Tag det af varmen og smag det til med mørk rom - den skal ikke være for dominerende, men agere en sødmefyldt kant i eftersmagen.
- Hæld det på et skoldet glas.
- Holdbarhed på køl: ca. 1-2 måneder.