Mandekogebogen

Test: Kitchen-Aid 6,9 Artisan røremaskine

Et kig på KitchenAids tunge dreng i klassen.

5 ud af 6 stjerner

KitchenAid har i utallige år siddet med en af de mest velkendte og populære røremaskiner, og har for alvor haft en finger med i spillet, da røremaskiner skulle være allemandseje i nyere tid.

Hvor den klassiske KitchenAid vinder de fleste af sine point på design, funktionalitet og ekstraudstyr, så har den faktisk en storebror, som er noget af en kraftkarl i køkkenet - nemlig KitchenAid 6.9 Artisan.

Vi har kigget nærmere på udstyret for at se, hvad den større størrelse kan bidrage med i køkkenet!

ANNONCE
Test: Kitchen-Aid 6,9 Artisan røremaskine

Design

Selve designet fås i mange af KitchenAids gængse farver med alt fra rød metallic til medallion silver, og så minder den meget om den originale model - blot med vokseværk, et slankere design og et højere udtryk.

Den er lidt mindre kompakt og udstråler noget mere ‘heavy duty’, men uden at det bliver et monstrum på køkkenbordet - trods den ret ambitiøse opgradering på størrelsen er den stadigvæk meget stilren og en fryd for øjet på køkkenbordet. Den er hverken kluntet eller for ‘professionel’ at se på, hvor man ofte ved professionelle maskiner tilsidesætter udseendet for funktionalitet - her har man fundet den perfekte mellemvej mellem industrimaskiner og amatørkokkens gadgets!

Der er et par designting omkring den store model, som gør, at man lidt ‘savner’ den klassiske model. Det er først og fremmest vippehovedet, som ved den klassiske model er måden, man ‘åbner’ maskinen på og kan trække sin røreskål og montere/afmontere sine redskaber - den er elimineret på den store model, hvor den er fæstnet.

Her bruger man i stedet en vippestang, som løfter skålen op og med - hvor man så skal montere skålen med nogle fikspunkter og ikke den gængse skruefunktion i bunden. Det er lidt mindre praktisk, når man skal have dejkrogen af og på, når man eksempelvis laver surdej, men det er noget, der hører til petitesserne og handler i bund og grund om tilvænning.

ANNONCE
Test: Kitchen-Aid 6,9 Artisan røremaskine

For det afkast, man får, når man accepterer disse ændringer i designet, er det hele værd. Selve røreskålens nye montering er nemlig med til at stabilisere den meget mere end den mindre model, så din dej virkelig kan få tæsk!

Og i større mængder end du tidligere har været vant til - hvis man eksempelvis laver dobbelt-portion af et surdejsbrød i den klassiske KitchenAid vil man opleve to ting - røremaskinene bevæger sig henover køkkenbordet og dejen vil krybe op af krogen og motoren. Det problem har du ikke på denne model, som er designet til store portioner og masser af omdrejninger.

Rystelserne, som måske ville komme på den almindelige KitchenAid, bliver bremset af monteringen af røreskålen - den har to fikspunkter og et sidste punkt, som presses ned langs hovedet på maskinen. Det er med til at give en fortrinlig stabilitet og en røreskål, som ikke lige pludselig hopper og danser på køkkenbordet.

ANNONCE
Test: Kitchen-Aid 6,9 Artisan røremaskine

Funktion

Først og fremmest er 6,9-modellen en maskine, som er designet til dig, der bager eller ælter ting mere end gennemsnittet i hverdagen - opgraderingen fra den gængse skålstørrelse 4,7 til 6,9 gør en verden til forskel.

Det gør, at du kan fordoble dine mængder uden det mindste problemer og dermed være mere økonomisk og effektiv med din bagning, hvor du både kan afbage, ælte og lave dine brød og bagværker i bulk - det gør så også, at du ikke lige hælder en halv bolledej ned i skålen, da den ikke helt er designet til de små portioner.

Det gør dejkrogen og kompositionen af maskinen, at den har en bedre gribeeffekt i bunden af skålen, så du også kan køre normale portioner, som du ville gøre med en klassisk KitchenAid uden problemer. Selve maskinen er konstrueret helt i metal og kan bryste sig af et metalgear, som har en høj præcision i omdrejninger og tempo. Desuden er motorkraften væsentligt højere, og kan prale af en motor på 1,3 hestekræfter, som samtidig er utrolig støjsvag.

Den er yderst effektiv på alle de forskellige tempoer - og det bedste måde at teste den på er at se, hvordan den klarer en dobbeltportion af surdej på den laveste indstilling. Hvor den gængse KitchenAid måske ville hoste lidt på motorlyden og virke presset, så klarer maskinen her alt arbejdet med et jævnt, problemfrit og lydsvagt tempo.

En genial opgradering som gør, at du kan ælte dine deje efter de rigtige forskrifter uden at skulle skrue helt op, så du ender med at overophede dejen og risikere at ødelægge gluten-strukturen.

ANNONCE
Test: Kitchen-Aid 6,9 Artisan røremaskine

Den robuste konstruktion gør, at æltningen foregår i det rigtige tempo, det rigtige lydniveau og med den ønskede motorkraft. Og en meget vigtig faktor ved denne model er, at du stadigvæk kan bruge al ekstraudstyr, du skulle have til den originale model - så hvis du tidligere har brugt kødhakker eller måske den monterbare pastamaskine, så kan du uden videre fortsætte, som du plejer med det lille indgangshul i fronten til alskens former for ekstraudstyr.

Det spørgsmål er så - har jeg brug for at opgradere min KitchenAid? Svaret er ikke helt sort på hvidt, da det i sidste ende handler om, hvordan du bager og ælter i dit køkken. Jeg er nået til et punkt i mine gastronomiske udskejelser på Mandekogebogen, at det er ideelt at have sådan en størrelse som denne stående i køkkenet - så er det nemlig nemmere at lave portionerne større og få flere remedier i spil til opskriftudvikling.

Det er ikke en røremaskine for dig, som måske bager et par gange om måneden - det er designet til hverdagstæsk, større portioner og dig, som nørder i dej-struktur og diverse måder at optimere dine æltninger på, hvor du skal bruge råstyrke og præcision kombineret i én.

Samlet set

KitchenAid 6,9 Artisan er en kraftkarl af en røremaskine, som lige opgraderinger dine hjemmebag med alt det tunge fodarbejde til maksimum - du kan uden problemer fordoble eller tredoble dine gængse dejopskrifter og gå amok med flere surdejsbrød på én gang. Motoren er effektiv og gearene er meget præcise, så du kan bruge alle tempofunktionerne helt nøjagtigt - desuden er den støjsvag, stilren og overraskende prydende på køkkenbordet på trods af sin størrelse.

Det er røremaskinen til dig, som har bøvlet med mængdebegrænsningerne ved den konventionelle model og dig, som gerne vil opskalere antallet af brød og bagværk i hverdagen. En mastodont, som hurtigt kan bringe dine surdejsbrød på rad og række i hjemmekøkkenet!

ANNONCE
KitchenAid 6.9 Artisan røremaskine

Pris: 7.499 kroner

Hestekræfter: 1.3 hk

Watt: 500

Del

Seneste nyt

Annonce