Derfor finder du ikke salatblade i en ægte græsk salat
Historien bag.
-
Foto: Pexels
Når vi i Danmark hører ordet "salat", tænker de fleste straks på en skål spækket med sprøde salatblade – måske en blanding af iceberg, romaine og lidt rucola. Men hvis du befinder dig i Grækenland og bestiller en traditionel græsk salat, vil du hurtigt opdage, at det grønne bladværk glimrer ved sit fravær. I stedet får du en saftig, solmoden tallerken med tomater, agurk, rødløg, oliven, grøn peber og en god, tyk skive fetaost – alt sammen toppet med olivenolie og et drys tørret oregano.
Læs også: Sådan laver du tomat-tatar
Velkommen til horiatiki, den græske landsbysalat.
Hvorfor er der ikke salat i salaten?
Forklaringen er faktisk både enkel og logisk: I Grækenland er salater først og fremmest et sommerfænomen, mens salatblade typisk dyrkes og spises i vintermånederne. Dermed giver det ikke mening at inkludere salatblade i en sommersalat, når de alligevel ikke er i sæson – især ikke i en madkultur som den græske, hvor man i høj grad laver mad med udgangspunkt i lokale og aktuelle råvarer.
Horiatiki er altså i sin essens en hyldest til det, der er friskt og tilgængeligt om sommeren – og salatblade er ganske enkelt ikke en del af det billede.
En salat med historisk twist
Selvom græsk salat i dag virker som en ældgammel klassiker, er den ikke helt så oldgammel, som man måske skulle tro. Tomater blev først almindelige i det græske køkken i slutningen af 1800-tallet, og før da bestod lignende salater ofte af ost, løg og måske brød.
Den version, vi kender i dag, menes at være opstået i 1960'ernes Athen under et boom i turismen. Her fandt nogle kreative restauratører på at servere en enkel salat med lokale råvarer – ikke bare for smagens skyld, men også som en måde at omgå offentlige regler og gebyrer på. Historien går, at denne nyopfundne “græske salat” var så enkel, at den kunne klassificeres uden om visse gebyrer, som pålagdes mere komplekse retter.
Græsk salat i dag – og i variationer
I dag findes der masser af versioner af horiatiki – nogle med kapers, andre med vinagrette, grillet peber eller endda avocado, hvis det skal være ekstra moderne. Du kan også finde vinterversioner med fx rødbede eller bagte rodfrugter.
Men grundstammen er altid den samme: ingen salatblade, rigelige mængder feta, tomater, agurk og oliven, og en god sjat olivenolie. Intet fancy, intet overflødigt – bare rene, ærlige smage serveret med sol og havudsigt. Og hvis du virkelig vil gøre det rigtigt, så server den med et glas iskold Assyrtiko-vin og noget godt brød til at suge dressingen op.
Let at lave, svær at slå.
